Den 7. april klokken 10 åbner Energistyrelsen igen for ansøgninger om tilskud fra Bygningspuljen til boligforbedringer, der sparer energi. Der er 250 millioner kr. i denne ansøgningsrunde, og der er afsat i alt 675 millioner kr. i 2021.

Fra i morgen kan danske boligejere få tusindvis af kroner i tilskud til boligforbedringer, der sparer energi - fra varmepumper til bedre isolering og nye vinduer. Onsdag den 7. april klokken 10 åbner Energistyrelsen igen for ansøgninger om tilskud fra Bygningspuljen. Der vil være køsystem på ansøgningsportalen fra klokken 10.

- Vi har sammen med mange boligejere set frem til den anden åbning af Bygningspuljen. Målet er at reducere CO2-udledningen fra opvarmning. Men energiforbedringer forøger også boligens værdi og giver bedre indeklima og en lavere varmeregning. Det er en fordel for både klimaet, samfundet og den enkelte boligejer, og vi glæder os til at støtte tusindvis af nye projekter, siger kontorchef i Energistyrelsen Heidi Ingeman Koch.

Da Bygningspuljen åbnede første gang i efteråret, blev der ansøgt for alle midler i løbet af 4 dage, og mange søgte forgæves. Energistyrelsen forventer derfor, at mange sidder klar ved tasterne, når ansøgningsportalen åbner igen.

Bygningskortlægning forud for renovering og nedrivning. Kurset afholdes den 16. november 2021.

- Der vil komme pres på systemet, når flere tusind boligejere gerne vil søge tilskud på samme tid. Så det er om at væbne sig med tålmodighed. Vi har oprettet et køsystem til ansøgningsportalen på samme måde, som når man tjekker sin årsopgørelse. Vi har også forbedret både ansøgningsportalen og vores vejledninger for at få processen til at glide bedst muligt, siger Heidi Ingeman Koch.

Hvis man ikke får tilskud i denne omgang, kommer der mange flere muligheder for at søge. Der planlægges yderligere 2 ansøgningsrunder i 2021, og der er afsat i alt 2,5 milliarder kr. til Bygningspuljen fra 2020-2026.

SparEnergi.dk/tilskud kan man læse mere om, hvordan man søger tilskud. Man kan også få et bud på, hvor meget man potentielt kan få i tilskud – og hvor mange penge, man kan spare i energiudgifter.

Ønsker man at skifte opvarmningsform til varmepumpe, kan man også få varmepumpe på abonnement med statsstøtte. Læs mere om varmepumpe på abonnement på SparEnergi.dk/varmepumper.

 


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i Jylland

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter