Det nye bolig- og erhvervsområde på Strandlodsvej på Amager får nu sit første byggeri. Det bliver en 20.800 kvm. stor bebyggelse med boliger og erhverv til en pris på ca. 400 mio. kr.

Bebyggelsen indeholder butikker i stueplan, en daginstitution, familie- og plejeboliger i de øvre etager, samt et parkeringsanlæg. Størstedelen af butiksarealet er udlejet til Coop Danmark til en Kvickly butik og en Fakta butik, og denne del er solgt til Nordea Ejendomme.

Pleje- og familieboliger er solgt til Samvirkende Boligselskaber, SAB, som administreres af KAB.

Bebyggelsen opføres i lavenergiklasse 2015 og bliver således et af de største projekter i denne særligt lave energiklasse.

Bygherren er Sophienberg Ejendomsudvikling. Domus arkitekter er arkiekten bag projektet i samarbejde med Rambøll LiW Planning og Hausenberg. Teamets ambition er at skabe et byggeri, der har et meget lavt energiforbrug uden, at det går ud over boligernes kvalitet. Myhlenberg står for entreprisen og byggeprojektet forventes at stå færdig til sommer 2013.

”Vores tætte tværfaglige samarbejde er et godt eksempel på, at man sammen kan nå et bedre og mere helstøbt resultat.” fortæller arkitekt og partner, Peter Jerichau fra Domus arkitekter. ”Vi glæder os over, at det er lykkedes, at få lavt energiforbrug, materialekvalitet og lysfyldte, funktionelle boliger til at gå op i en højere enhed.”

I byggeriet er der indarbejdet energi- og miljørigtige tiltag blandt andet højisolerende facader, et avanceret varmengenvindingsanlæg og et system til lokal afledning af regnvand med regnvandsbassiner i den grønne gårdhave.

Ejendommen bliver en del af et samlet byfornyelsesprojekt med det formål at omdanne industriområdet mellem Lergravsvej mod syd, Lindgrens Alle mod nord, Strandlodsvej mod vest og Ved Amagerbanen mod øst til et attraktivt område med boliger, butikker og andre serviceerhverv. Samtidig sikres det, at Amagerbanens nedlagte tracé i området bliver anvendt til en grøn cykelrute, der forbinder den indre by med Strandparken. Udviklingen sker i henhold til en overordne plan, der er blevet udarbejde af Holscher Arkitekter.

Fakta om projektudvikleren:


Sophienberg Ejendomsudvikling blev etableret i 2007 og har i dag projekter til en værdi på over 1 milliard kroner under udvikling. Sophienberg Ejendomsudvikling fokuserer på opkøb, projektudvikling, projektstyring og videresalg, mens selve byggeopgaven søges løst i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere fra rådgiver- og entreprenørbranchen.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ny udbudslov KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter