Fra marts til april 2015 faldt priserne på ejerlejligheder med 0,8 procent. Sammenholdes gennemsnittet for perioden februar-april 2016 med de foregående 3 måneder november-januar steg priserne dog med 3,3 procent.

En gennemsnitlig ejerlejlighed er steget med 51 procent på landsplan siden bunden i forbindelse med finanskrisen. Det viser dagens nye tal fra Danmarks Statistik for boligpriserne i april 2016.

NB! Lejeloven - de nye ændringer og løsninger. Seminaret afholdes d. 24. november 2016.

- Priserne på ejerlejligheder er siden finanskrisen steget markant, på trods af et lille fald i april. Det kommer alle dem, der købte en lejlighed dengang til gavn. Hvis man under finanskrisen købte en gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm til godt 1,4 millioner kr., så vil lejlighedens værdi nemlig være steget med over 700.000 kr. frem til i dag. Det svarer til, at værdien af lejligheden er steget med cirka 51 procent, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
 
I den samme periode er de danske lønninger kun steget med 13,3 procent og har dermed ikke fulgt med prisstigningerne på lejligheder.

NB! Jylland: Lejeloven - nye ændringer og løsninger. Seminaret afholdes d. 8. november 2016.

- Det er dog ikke alle, der får glæde af prisstigningerne. De, der i dag er på udkig efter drømmelejligheden, skal have flere penge op af lommen. Men man skal også huske på, at prisudviklingen kan variere meget rundt omkring i landet. Især prisudviklingen i hovedstadsområdet trækker landsgennemsnittet op, siger Ane Arnth Jensen.

Prisen på ejerlejligheder lå på landsplan i perioden februar-april 2016 8,9 procent højere end samme periode året før. I april 2016 var den gennemsnitlige salgspris 2,075 millioner kr. for ejerlejligheder, og der er indtil videre tinglyst 1.317 handler med ejerlejligheder i perioden.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ungdomsboliger på et modent marked