Politikerne i Helsingør vil ikke give dispensation til at hæve bebyggelsesprocenten i 2 delområder i et projekt, der tager afsæt i en lokalplan, som en konservativ politiker betegner som "fejlbehæftet".

Ifølge Helsingør Dagblad vil ejeren af et 4.840 kvm stort areal tæt på Espergærde Station bygge 37 boliger fordelt på 4 punkthuse i 3-4 etager på Kløvermarken 8 og Fredensvej 3. Ejeren har ønsket at få hævet bebyggelsesprocenten fra 112 til 129 i et delområde og fra 73 til 92 i et andet delområde.

I By-, Plan-, og Miljøudvalget var der dog ikke opbakning til at give dispensationen fra lokalplanen, da anmodningen blev behandlet på et møde den 5. november 2018. Det ærgrer Jens Bertram fra De Konservative.

NB! Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Kurset afholdes d. 21. marts 2019.

– Nogle af de dispensationer, der er blevet søgt om, giver god mening. Lokalplanen er fejlbehæftet, og bygherren har tilkøbt noget jord, som gør, at godt nok bliver byggeprocenten overskredet i nogle områder, men samlet holder bygherren sig indenfor. Nu vil jeg gå i dialog med de andre partier for at se, om vi kan godkende nogle af dispensationerne, siger Jens Bertram til Helsingør Dagblad.

Punkthusene ville blive holdt inden for de højder, som er fastsat i lokalplanen, mens byggefelterne ville blive overskredet. Bygherre har på betinget aftale købt 3 mindre arealer af Helsingør Kommune på i alt 712 kvm, der skulle indgå som ekstra friareal, og plads til parkering.

Kun de 2 konservative medlemmer af By-, Plan-, og Miljøudvalget stemte for at give dispensationen.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS