En ny lokalplan skal bane vejen for 4 boligtårne med 152 lejligheder fordelt på i alt 12.000 kvm byggeri på Cirkuspladsen i Kolding.

Et flertal af politikerne i plan-, bolig- og miljøudvalget i Kolding har sagt ja til, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for en grund på Kløvervej, der ejes af familien Reinert. Det skriver Fredericia Dagblad.

Oprindeligt var det planen om at bygge 2 højhuse med 160 lejligheder, men i den nye plan lægges der op til at opføre 4 højhuse i 10-12 etager.

- Der er lagt vægt på, at det skal være et byggeri med grønne opholdsarealer mellem bygningerne, og det er fint, at parkeringspladserne placeres ud mod vejen, så der kan skabes kvalitet for beboerne i de arealer, der er tilbage, siger Birgitte Kragh (V), formand for plan-, bolig- og miljøudvalget.

De 2 østlige tårne får en højde på maksimalt 10 etager og 36 meter samt et etageareal på hver 2.120 kvm, mens de 2 vestlige tårne maksimalt bliver 12 etager og 44 meter høje og får etageareal på hver 3.860 kvm.

Der er 134 eksisterende boliger i området og der etableres 152 nye boliger i boligtårnene. Lejlighederne placeres med 4 hver etage – og der er indbygget en fleksibel mulighed for at variere størrelsen af lejlighederne.

Den eksisterende adgangsvej ved naboejendommen Metropolis, som også ejes af familien Reinert, anvendes som vejadgang. I lokalplanprocessen skal det belyses, om det er muligt at skabe en alternativ adgang, da parkeringspladsen får cirka 180 parkeringspladser. Parkeringspladserne etableres som et nyt dæk over eksisterende parkeringsareal samt et bånd langs Kløvervej.

Det forventes, at et forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg kan forelægges plan-, bolig- og miljøudvalget den 17. august 2020 og byrådet den 1. september 2020. Forvaltningen anbefaler, at planforslagene fremlægges i høring i 8 uger i perioden september og oktober 2020.

Byrådet forventes at kunne få forelagt lokalplan og kommuneplantillæg til endelig vedtagelse i januar 2021.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND