PFA Pension dropper det planlagte byggeri af et nyt domicil på Nordhavn, som Bjarke Ingels Group (BIG) har sat stregerne til. Domicilet indgik som en del af et samlet projekt til 1 milliard kr.

PFA får ikke nyt domicil på Redmolen på den yderste del af Nordhavn, hvor pensionskassen ellers købte 55.000 kvm byggeret for 2 år siden, men endnu ikke har stukket spaden i jorden. Til gengæld vil pensionskassen lade det eksisterende hovedkontor ombygge. Det skriver Berlingske Business.

- Det nye hovedsæde er droppet. Jeg har haft et kig på modellen og på Marina Park, som vi sidder i nu. Marina Park ligger fantastisk, og jeg har svært ved at se, at beliggenheden derude på Redmolen er bedre end Marina Parks. Omvendt er det ikke så svært at lave et hus, der er smukkere end Marina Park. På sigt skal det bygges om, men ikke før metroen er færdig, siger CEO for PFA, Allan Polack, til avisen.

NB! Kontormarkedet til 170 milliarder - vækst 2016 - 2025. Konferencen afholdes d. 9. december 2015.

I maj 2013 inviterede PFA Pension BIG, Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Henning Larsen Architects og norske Snöhätta til at komme med deres bud på et 25.000 kvm stort kontorbyggeri, hvor pensionskassen ville flytte sine 1.200 medarbejdere hen. Konkurrencen blev vundet af BIG, men det er ikke sikkert, at den danske arkitektvirksomhed kommer til at stå for designet af fremtidigt nybyggeri på Redmolen, hvor der også lægges op til 6.000 kvm boligbyggeri.

- Vi skal bygge derude. Vi har jo meget store ejendomsinvesteringer, men det har ikke noget at gøre med vores hovedkontor. Det er ikke sikkert, at det bliver Bjarke Ingels, siger Allan Polack til Berlingske Business.

Redmolen ligger yderst i Århusgadekvarteret i Indre Nordhavn. Der etableres en kanal mellem Redmolen - som dermed bliver en selvstændig ø - og resten af Århusgadekvarteret. En vejbro fra Lüdersvej og en cykle- og gangbro i forlængelse af Sandkaj, den sydvendte promenade langs Nordbassinet vil give adgang til Redmolen. Blot 500 meter fra området åbner metrostationen Nordhavn i 2019.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aalborgs massive udviklingsprojekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS