I marts 2016 igangsatte ledelsen i Gabriel Holding en proces for at afhænde datterselskabet Gabriel Ejendomme. Nu er man underskrevet en hensigtserklæring med Pensam. Det kan bane vejen for omdannelse af 6.900 kvm erhverv til boliger.

Gabriel Holding har underskrevet en hensigtserklæring medPenSam med henblik på salg af hele aktiekapitalen i det 100 procent ejede datterselskab, Gabriel Ejendomme. Det oplyser Gabriel Holding i en selskabsmeddelelse.

Den samlede salgspris udgør ifølge meddelelsen 150 millioner kr. hvorfra fratrækkes rentebærende gæld og udskudt skat i Gabriel Ejendomme. Transaktionen vedrørende overdragelse af ejendomsselskabet til pensionskoncernen PenSam forventes at finde sted omkring den 1. april 2020.

Handlen er betinget af tilfredsstillende due diligence, samt at der kan gennemføres en lokalplanændring, som tillader opførelse af boliger på matriklen, lyder det videre.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 15. januar 2019.

Som en del af salgsaftalen har driftsselskabet Gabriel indgået en uopsigelig lejeaftale på 15 år med Gabriel Ejendomme for hele det nuværende erhvervsareal på 6.900 kvm.

Gabriel har fremlejeret og viderefører herefter udlejningsforretningen kendt i Aalborg som Gabriel Erhvervspark.

Gennemføres salget af aktiekapitalen i overensstemmelse med det underskrevne letter of intent vil det resultere i en nettoindtjening for koncernen på 53 millioner kr. i det regnskabsår (forventeligt regnskabsåret 2019/20), hvor handlen kan gøres endelig. Et salg af ejendomsselskabet forventes til sin tid at tilføre koncernen en likviditetsforbedring på 100 millioner kr.

Pensam er i forvejen aktive i Aalborg, hvor der eksempelvis opføres 427 boliger i Hasseris. Her opfører PenSam både rækkehuse og lejligheder i den nye bydel Sofiendal Enge. Med sig til at udføre opgaven, har PenSam alliereret sig med lokale virksomheder. Krogh Arkitektur har tegnet projektet bistået af Frandsen & Søndergaard som rådgivende ingeniører og Landinspektør Nord. Totalentreprenøren Arne Andersen Vrå står for opførelsen, Kuben Management er bygherrerådgiver, Aalborg Mægleren står for salg af projektboliger til private, mens Metropol Erhverv står for salg af investeringsejendomme.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køge: det store byggeboom frem til 2032