Rema Butiksudviklings plan om at opføre en 4 etager høj ejendom med 8 boliger samt en dagligvarebutik i gadeplan på Frederiks Allé vækker bekymring blandt beboere i området samt politikere i byrådet. En række indsigelser peger på manglen på parkeringspladser i området, samt udsigt til et stigende antale vareleverancer.

Rema 1000 vil opføre 8 boliger og en dagligvarebutik i et 1.425 kvm stort byggeri på Frederiks Allé i Aarhus, men der er indkommet en række indsigelser fra beboere i området. Den 17. august 2016 var sagen oppe på et møde i byrådet i Aarhus, og her blev sagen sendt til behandling i Teknisk Udvalg.

Medlem af byrådet for Enhedslisten, Peter Hegner Bonfils, slog fast, at man burde holde sig til den gældende lokalplan, som maksimalt tillader byggeri i 2,5 etager, og samtidig udtrykte han bekymring for den trafik, som følger med en ny dagligvarebutik.

NB! AARHUS HAVN: Byudvikling for 2 milliarder. Konferencen afholdes d. 23. november 2016.

- Disse dagligevarehandler er meget rare til indkøb, men de involverer også en hel del trafik - ikke mindst varelevering til butikken, samt aflevering af pantflasker og skrald med mere, påpegede Peter Hegner Bonfils.

Rema 1000 forventer dog ikke, at det samlede antal af vareleverancer i området vil stige som følge af endnu en dagligvarebutik. I et svar til høringsvarene angiver direktør for Rema Butiksudvikling, Stephan Sørensen, at man forventer 6-7 vareleverancer dagligt, hvoraf 2-3 vil være samme leverandør, som leverer til den eksisterende Kiwi.

NB! Skanderborg investerer 16 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 2. februar 2017.

En del af leverancerne vil derfor blive foretaget i forbindelse med levarancer til Kiwi. Derudover indeholdt lejemålet tidligere et bageri, og på nuværende tidspunkt en restaurant, som får 4 leverancer dagligt. Samlet set vil antallet af leverancer i området derfor ikke stige, men muligvis falde.

Samtidig slår han fast, at der ikke er behov for parkeringspladser, da butikken udelukkende er en nærbutik, som henvender sig til gående og cyklende beboere i nærområdet. Endeligt påpeger han, at der kan etableres 4-5 boliger i den nuværende bebyggelse, så området tilføres med 8 nye boliger reelt kun yderligere 3-4 boliger i forhold til de gældende planbestemmelser.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter