OBH-Gruppen kan se tilbage på et produktivt 2016 med vækst inden for såvel kendte som nye kompetencefelter, og OBH-Gruppen realiserede sidste år et overskud efter skat på 16,2 millioner kr.

Ingeniørvirksomheden OBH-Gruppen oplevede i 2016 vækst i både opgaver og medarbejderantal. Omdrejningspunktet er fortsat byggeriet i hele landet, og OBH-gruppen har blandt andet været rådgiver ved opførslen af Holbæk Sportsby med multihal og svømmehal, ombygning af Metropolskolen i København samt udvidelse af Nyborg Gymnasium.

- 2016 har været et år med hård konkurrence inden for ingeniørrådgivning og byggeri, og vi er tilfredse med resultatet. Vi mærker i 2017 stadig en meget hård konkurrence, men vi følger vores forretningsstrategi og forventer at fortsætte den positive udvikling i vores forretning, udtrykker OBH-Gruppens direktion, som består af administrerende direktør Børge Danielsen, direktør Lars Danielsen, direktør Carsten Gregersen og økonomidirektør Kim Nansdal.

NB! Middelfart - udvikling og investeringer for 5 milliarder 2017-2027. Konferencen afholdes d. 5. oktober 2017.

OBH-Gruppen har i 2016 udvidet sine aktiviteter inden for særligt bygherrerådgivning, miljø & sundhed samt drift & vedligehold af den eksisterende bygningsmasse. Det er kompetencer, som understøtter en overordnet målsætning om at kunne rådgive kunderne i et 360 graders kundeperspektiv og derved sikre den bedste udnyttelse af ressourcerne. Fokus er ikke at være størst, men at blive den mest professionelle rådgiver på markedet.

Som landsdækkende rådgivningsvirksomhed med hovedsæde i Odense, har man øget sit fokus på samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og særligt rekruttering samt uddannelse af medarbejdere. OBH-Gruppen har i 2016 blandt andet etableret eget akademi til uddannelse af bygningssagkyndige og energikonsulenter i hele landet. Der er i 2016 blevet budt velkommen til 30 nye medarbejdere, og i de første måneder af 2017 er yderligere 15 nye kolleger kommet til.
I øjeblikket søger OBH-Gruppen blandt andet en dygtig projektchef og teamleder sammen med uddannede bygningssagkyndige på særligt Sjælland.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked