Danmarks dyreste lejlighed på Nordhavn var udbudt til 30 millioner kr., men nu udbydes den til 32 millioner kr.

Nye opmålinger og små ændringer af fællesarealer har ifølge Boliga gjort Danmarks dyreste lejlighed en smule større og dermed også 2 millioner kr. dyrere. Der er tale om den 388 kvm store lejlighed i 41 meters højde i The Silo i Nordhavn.

- Det bliver Københavns måske mest unikke og enestående lejlighed. Så det er efter vores mening ikke et spørgsmål om, hvad den koster, men om man vil have den eller ej, siger Lasse Lemche fra Realmæglerne Nordre Frihavnsgade, som står for salget af lejligheden til Boliga.

NB! Den nye lejelov - ændringer og løsninger. Seminaret afholdes d. 8. december 2015.

Han forklarer samtidig, at prisstigningen også skal ses i lyset af udviklingen på markedet, hvor prisen på projektlejligheder generelt har været stigende, siden lejligheden på Nordhavn blev sat til salg. Lejligheden, der ikke har bopælspligt, forventes klar til indflytning i 2016. Der er 7 meter fra gulv til loft, og der er elevator fra stueetagen og op til lejligheden.

Cobe Arkitekter har sat stregerne til omdannelsen af Nordhavns-siloen til 40 moderne lejligheder fordelt på i alt 8.500 kvm. Bag projektet står Union Holding ved Klaus Kastbjerg.

NB! Omdannelse fra erhverv til bolig. Konferencen afholdes d. 9. februar 2016.

Inden silo-projektet tilhørte udbudsrekorden på lejlighedsmarkedet en 320 kvm stor lejlighed på Christianshavn, som i april 2014 blev sat til salg for 27,5 millioner kr. via ejendomsmæglervirksomheden Siesbye Kapsch. Den blev i februar 2015 solgt for en indtil videre ukendt pris. Rekorden for den dyreste, kendte salgspris indehaves af en lejlighed i Tuborg Havnepark, som i 2008 blev solgt for 24.650.000 kr.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aalborgs massive udviklingsprojekter