Ny projektchef til byggeriet af BørneRiget kommer fra en stilling i Region Midtjylland, hvor han har været projektchef for byggeriet af supersygehuset i Gødstrup.

Den 1. februar 2020 tiltræder Michael Hyllegaard i Center for Ejendomme som ny senior projektchef for BørneRiget, som er en helt ny hospitalsfløj for børn, unge og fødende ved Rigshospitalet. Michael kommer fra en stilling i Region Midtjylland, hvor han har været projektchef for det store sygehusbyggeri i Gødstrup, oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

- Jeg er rigtig glad for at kunne byde Michael velkommen som senior projektchef for BørneRiget i Center for Ejendomme og glæder mig utrolig meget til at få Michael med om bord. Jeg er sikker på, at han med sin baggrund også kan bidrage til at gøre os til en endnu mere professionel bygherre, siger direktør i Center for Ejendomme, Mogens Kornbo.

Modulbyggeri - økonomi, tidsplaner, udfordringer og markedsbehov. Konferencen afholdes d. 15. september 2020.

Michael Hyllegaard ser frem til at træde ind på scenen og tage projektet det sidste stykke vej mod realisering.

- Opgaven med BørneRiget er rigtig interessant for mig, fordi man her arbejder med en vision om en hospitalsfløj til børn, unge og fødende i verdensklasse i et ikonisk byggeri. I Danmark har vi brug for nogle fyrtårne i forhold til at kunne markere os globalt. Et samarbejde mellem Ole Kirk’s Fond og Region Hovedstaden gør blot opgaven endnu mere spændende, udtaler Michael Hyllegaard.

Lynetteholm, Nordhavn og Refshaleøen - 200 milliarders byggeri. Konferencen afholdes d. 16. juni 2020.

- Et andet vigtigt fokusområde bliver også at sikre, at de kommende kliniske medarbejdere har en føling med udviklingen i byggeriet frem mod deres kommende arbejdsplads. Succes skabes gennem dem, der bruger huset, det handler ikke kun om mursten, uddyber han.

Michael Hyllegaard kommer med en baggrund som ingeniør suppleret med en lederuddannelse og har gennem de sidste 30 år været ansat i forskellige rådgivende ingeniørvirksomheder som afdelingsleder inden for sundhedssegmentet.

BørneRiget har et budget på 2 milliarder kr., hvor Region Hovedstaden finansierer 1,4 milliarder kr., mens Ole Kirk's Fond har doneret 600 millioner kr. til byggeriet. I 2017 vandt 3XN med underrådgiverne Arkitema Architects, Alectia, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og Rosan Bosch en arkitektkonkurrence om byggeriet, der omfatter 56.000 kvm fordelt på 9 etager.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne