Mads Møller Hansen, administrerende direktør for DS Gruppen i Hobro, træder ud af selskabet og overlader per 1. juli 2022 posten til Kent Hejn Kristensen, som i dag er adm. direktør for datterselskabet DS Flexhal – en stilling han fortsat vil varetage.

I marts 2022 solgte familien Møller Hansen DS Gruppen og underliggende produktions- og salgsselskaber til den tyske industrikoncern Goldbeck med henblik på at skabe yderligere vækst inden for DS Gruppens kerneområder og støtte GOLDBECKs ekspansion i Nordeuropa.

Efter salget er Mads Møller Hansen fortsat som administrerende direktør i en planlagt overgangsperiode indtil udgangen af juni. Fra den 1. juli overlader han stillingen som administrerende direktør til Kent Hejn Kristensen.

Kent Hejn Kristensen kender om nogen DS Gruppen, da han gennem 20 år har været med til at forme og udvikle selskabet. Først som administrende direktør for datterselskabet DS Stålkonstruktion og de seneste år som administrerende direktør for datterselskabet DS Flexhal. En stilling han fortsat vil varetage.

Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 27. april 2023.

- Jeg har nu haft lejlighed til at lære Goldbeck bedre at kende. Der er er ingen tvivl om, at de vil tilføre DS en masse knowhow på mange områder, herunder bæredygtighed og nye digitale løsninger til at understøtte vores forretning. DS Gruppen står et fantastisk sted, rustet til at møde fremtidens udfordringer, og jeg glæder mig til den fælles rejse, fortæller Kent Hejn Kristensen.

DS Gruppen havde i 2020/21 en samlet omsætning på 2,13 milliarder kr. og fik et resultat på 272 millioner kr. før skat. Samtidig har DS Gruppen en historisk høj ordrebeholdning, der rækker flere år frem. Virksomheden beskæftiger mere end 600 medarbejdere.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aalborgs massive udviklingsprojekter