Henrik Leksø er ansat som ny afdelingschef for bygherrerådgivning i Sweco Danmark. Den nye chef får ansvar for en landsdækkende enhed for bygherrerådgivning med ambitionen om at komme endnu tættere på kunderne med Swecos integrerede tilgang til rådgivning.

Henrik Leksø er den 1. august 2020 tiltrådt i en stilling som afdelingschef for Bygherrerådgivning i Swecos Byggeri-division. Med sig i bagagen har han 4 år i en tilsvarende stilling hos Rambøll, og tidligere har Henrik Leksø været projektchef i Kuben Byg, sektionsdirektør i NCC og afdelingsleder i Københavns Lufthavne.

I stillingen som afdelingschef for Bygherrerådgivning vil Henrik Leksø få ansvar for bygherrerådgivning på tværs af hele landet med henblik på at styrke Swecos kompetencer og services til kunder i hele Danmark med afsæt i lokale kontorer.

- Mange af de private og offentlige bygherrer i Danmark er landsdækkende med aktiviteter og behov både i de store byer og spredt i regionerne. Med Swecos geografiske placering over hele landet og specialistkompetencer indenfor arkitektur og ingeniørfagene ligger der et stort potentiale i at opbygge en landsdækkende enhed for bygherrerådgivning. Derfor glæder det mig meget, at det er lykkes os at få Henrik Leksø med om bord, forklarer divisionsdirektør for Byggeri i Sweco Danmark, Lars Bork Hansen.

Ydelsesbeskrivelser til teknisk rådgivning indenfor byggeri. Kurset afholdes den 5. maj 2021.

Henrik Leksø er uddannet civilingeniør fra DTU i 2002 og har efterfølgende taget en HD i afsætning. Han erstatter Anders Ring, der har fungeret som konstitueret afdelingschef for bygherrerådgivning de seneste 3 måneder.

- Efter en god sommerferie ser jeg frem til at starte i Sweco. Formålet med den nye landsdækkende enhed for bygherrerådgivning er at sikre, at bygherrerne får en ensartet og høj service i hele landet, samtidig med at vi understøtter Swecos tanke om at forstå kunden bedst muligt – netop ved at være tæt på. Med enheden vil vi som bygherrerådgivere kende det lokale marked og have samtlige Swecos kompetencer i ryggen til fordel for bygherrerne, siger Henrik Leksø.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Stormflodssikring af by- og landområder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ungdomsboliger på et modent marked