Omfattende forundersøgelser af muligheden for at etablere en ny cykel- og gangbro over Limfjorden er nu tilendebragt.

I september 2019 blev en forundersøgelse af en ny cykel- og gangbro over Limfjorden igangsat med støtte fra blandt andet Realdania, og nu foreligger resultatet af 4 parallelle undersøgelser gennemført af Niras og Gehl Architects.

- At få en ny cykel- og gangbro over Limfjorden, der forbinder området ved Musikkens Hus med det nye Stigsborgområde, kan på flere måder gavne byen. Ved at gennemføre de omfattende forundersøgelser har vi fået et mere præcist grundlag at træffe beslutning ud fra. Derudover viser vores erfaringer med Kulturbroen, at en cykel- og gangbro binder bydelene tættere sammen og skaber endnu mere liv på begge havnefronter, samtidig med at cyklister og gående kan færdes trygt og afskærmet fra bilerne, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) fra Aalborg Kommune.

Forundersøgelserne peger på en række anbefalinger, der på den ene eller anden måde tilgodeser de mange involverede interessenter - lige fra den gående eller cyklende lokale borger til Port of Aalborg, der fortsat skal kunne benytte centralhavnen til skibstrafik.

Den overordnede anbefaling er en oplukkelig drejebro med en fri gennemsejlingsbredde på 70 meter. Broen vil blive 550 meter lang og gå fra Musikkens Plads foran Musikkens Hus i syd til det nye Stigsborgområde i nord. Den vil få en stibredde på minimum 6,5 meter, så der er god plads til at cykle, gå, løbe, stå og sidde på opholdsplatforme undervejs. Ydermere kan broen designes med en ikonisk arkitektur, som kan blive et vartegn for byen og et ikon for den grønne omstilling af Aalborg.

RANDERS store byggeprojekter. Konferencen afholdes d. 23. september 2020.

Den samlede anlægsøkonomi for projektet er estimeret til 400 millioner kr., og Aalborg Kommune lægger op til, at kommunen selv bidrager med en fjerdedel, og at byudviklingsselskabet Stigsborg P/S, der er i gang med at udvikle Stigsborgområdet i fase 1, ligeledes skal bidrage med en fjerdedel.

- Der må ikke herske nogen tvivl om, at vi ser en ny cykel- og gangbro fra Aalborg til Stigsborg som en kæmpegevinst - både for Aalborg og for de kommende cirka 7.500 beboere i Stigsborgområdet. Derfor ser vi positivt på en medfinansiering i størrelsesordenen 100 millioner kr, siger bestyrelsesformand Flemming Borreskov fra Stigsborg P/S.

- Faktisk har vi allerede indbygget en klausul i alle grundsalgskontrakter, der indebærer, at grundejere på Stigsborg er med til at betale for broen. Det synes vi er helt oplagt, og det er blevet taget godt imod hos de pensionsselskaber og private bygherrer, der indtil videre har købt en grund på området, påpeger han.

De resterende 200 millioner kr. skal hentes via tilskud fra private og offentlige fonde, som der er flere eksempler på, at det er lykkedes med i andre byer, eksempelvis København.

Den samfundsøkonomiske gevinst af at bygge broen vurderes at kunne overstige 800 millioner kr. på grund af sparet rejsetid for cyklister og gående samt forbedringer af klima, forurening, støj, trængsel og folkesundhed.

I forundersøgelserne vurderes det, at en bro ved et fuldt udbygget Stigsborg og med integreret planlægning på tværs af fjorden på en gennemsnitlig hverdag vil blive benyttet til 3.500-7.000 cykelture og 2.000-5.000 gåture. Det vil sige 5.500-12.000 ture i alt. Til sammenligning krydses Limfjordsbroen og Kulturbroen af henholdsvis 3.500 og 1.000 cyklister i døgnet.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.