Med Hornbæk Vandværks salg af det 15 meter høje vandtårn tæt på centrum i den kendte badeby på Nordsjællands kyst vil den rette køber kunne skabe en unik bolig med 360 graders udsigt over både Hornbæk Sø og Øresund. Salget sker, fordi tårnet ikke længere er i brug, fordi vandforbruget er faldet drastisk.

For under 2 millioner kr. kan man erhverve sig 360 graders udsyn i 15 meters højde til både by, sø, strand, skov, hav og Sverige. Tårnet vil ganske vist kræve en større ombygning, men for den rette ejer er det er en unik mulighed for at skabe en unik bolig, for ingen andre får tilladelse til at bygge i den højde andre steder i byen.

- Hornbæk Vandværk sælger tårnet, fordi det ikke længere er i brug, siger Anne Vibeke Svan Kier, bestyrelsesformand i Hornbæk Vandværk.

Allerede i 2005 tog den daværende bestyrelse tårnet ud af drift, da forsyningssikkerheden blev sikret med ny og tidssvarende teknologi. Vandtårnet er derfor heller ikke tilkoblet Hornbæk Vandværk, og der er ikke ledninger, der skal tages hensyn til i forbindelse med bebyggelse.

- Salget vil altså på ingen måde påvirke hverken vandforsyningen eller vandkvaliteten for Hornbæk Vandværks kunder. Den eneste funktion, som vandtårnet har i dag, er til udlejning af plads til mobilantenner og beredskabsstyrelsens sirener, forsikrer bestyrelsesformanden.

NB! Omdannelse af erhverv til bolig. Afholdes d. 26. september 2017.

Vandtårnet er bygget i 1936. Det er tegnet af ingeniør C.H. Pape og blev bygget af entreprenør Laur. Andersen. Det kostede 30.000 kr. at bygge. Den gang erstattede det den eksisterende højdebeholder fra 1906, som ikke længere kunne leve op til datidens voksende vandforbrug. I dag er situationen den omvendte. I dag er der tilstrækkelig vandkapacitet i de rentvands-tanke, som findes på vandværket. Forbruget af vand er nemlig faldet drastisk over de seneste 30 år.

- Behovet for vand er faldet fra 600.000 kbm årligt i 1987 til cirka 200.000 kbm i 2017. Faldet skyldes til dels, at vi er blevet mere bevidste om at spare på vandet i den daglige husholdning, hvilket er sket efter den lovpligtige installation i 1996 af afregning på vandmålere i alle ejendomme. Vandværkets løbende renovering af forsyningsnettet har også været med til at sikre en reduktion af vandspild i ledningsnettet og dermed et mindre behov for udpumpning af vand til forsyningsnettet, fortæller Anne Vibeke Svan Kier.

Pengene fra salget vil Hornbæk Vandværk bruge til fremtidige investeringer i nye vandledninger.

- Vi undersøgte muligheden for at bruge dem på velgørende formål i Hornbæk. Men det må vi ikke ifølge loven. De skal så at sige ”tilbage i jorden”. På den måde får vi mulighed for at opdatere vandledningsnettet uden at skulle hæve prisen på vand. Og det trænger det til. På den måde kommer pengene jo så alligevel byens borgere – som jo også er vandværkets ejere - til gode, siger Anne Vibeke Svan Kier.

Interesserede købere kan henvende sig til Nybolig Peter Leander i Hornbæk.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i København frem til 2030

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter