Tæt på Næstved Sygehus sætter regionen 7 fraflyttede boligblokke til salg. Nordicals forventer stor interesse fra investorer.

Region Sjælland vil sælge 67 tomme boliger, som omkring 1960 blev opført ved Næstved Sygehus. Det sker ved et udbud, som Nordicals er udpeget til at stå for, og erhvervsmægleren forudser bred interesse.

- Boligerne er fordelt på 6 blokke, men det er også muligt at indrette boliger i den 7. blok, som senest er blevet brugt til kontorer. Desuden kan der etableres nye tagboliger, så i alt kan der blive tale om cirka 100 boliger. Blokkene står tomme, og derfor kan en investor eller projektudvikler hurtigt gå i gang med at renovere og bygge om. Da energimærkningen kan forbedres med 3 klasser, bliver en udlejer ikke berørt af karensperioden på 5 år i indgrebet mod moderniseringer, siger associeret partner Jesper Jensen.

Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 1. juni 2021.

Han er daglig leder af Næstved-afdelingen i Nordicals Sjælland, der også har kontorer i Køge, Roskilde og Slagelse.

- Det er bestemt ikke hver dag, at så mange boliger bliver sat til salg. Det seneste par år har vi kunnet se, hvordan både store, landsdækkende investorer og udenlandske investorer køber boligejendomme i de større provinsbyer. På Sjælland mærker vi tydeligt, at interessen har bredt sig, så investorerne ikke længere fokuserer på for eksempel Roskilde og Køge, men ser bredere ud i regionen, fortæller Jesper Jensen.

Femern-byggeriet rundvisning. Den 9. september 2021.

Nordicals-mægleren tilføjer, at Næstved set med investorøjne er attraktiv som Sjællands femtestørste by – endda med stigende indbyggertal. Med højhastighedsbanen er det blevet hurtigere at komme til København, og den længe ventede forbindelse til motorvejsnettet indgår i regeringens nye milliardplan med trafikinvesteringer.

Boligerne har tidligere været forbeholdt eksempelvis sygeplejestuderende og læger ved sygehuset og varierer i størrelse fra 1-4 værelser. Samlet er der tale om lidt over 7.100 kvm bebygget areal på en grund, som er næsten 15.000 kvm. Boligerne ligger lige ud til Herlufsholmskoven, tæt på gågaden og kun en kilometer fra Næstved Station.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS