På lang sigt vil Nordhavn få 40.000 indbyggere og lige så mange arbejdspladser. Lokale og Anlægsfonden vil sammen med Københavns Kommune udvikle en samlet plan for etableringen af kultur- og idrætsfaciliteter i den nye bydel Nordhavn.

Udviklingen af kultur- og idrætsplanen for Nordhavn vil ske i fællesskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Københavns Kommune. Parterne vil med hjælp fra ekstern ekspertise udvikle en plan, som skal indeholde en rapport og et katalog over mulige fritidsfaciliteter i området.

- Det er utroligt spændende at se helhedsorienteret på udviklingen af en ny bydel. Det er en svær opgave, da der ikke er nogen eksisterende beboere at spørge til råds. Det er håbet med en kultur- og idrætsplan for Nordhavn, at man kan tage et overordnet perspektiv og skabe et rigt, tidssvarende og mangfoldigt tilbud af faciliteter til idræt, kultur og fritidslivet i Nordhavn, så det ikke ender med pludselige nødløsninger, som hverken beboerne eller Københavns Kommune kan være tjent med, siger Bo Vestergård Madsen, konstitueret direktør i Lokale og Anlægsfonden.

NB! Udvikling af Nordhavn for 90 milliarder. Konferencen afholdes d. 29. januar 2015.

Rapporten skal beskrive det samlede behov for kultur-, idræts- og fritidsfaciliteter i Nordhavn med udgangspunkt i både Nordhavn og de nærmeste områders karakterer, en profilbeskrivelse af hvem de sandsynlige beboere vil være, erfaringer fra Ørestad i forhold til hvad beboere i en ny bydel efterspørger af faciliteter og de aktuelle tendenser i danskernes idrætsdeltagelse.

Kataloget skal indeholde konkrete forslag til en række faciliteter til kultur, idræt og fritid. Forslagene baseres på en proces, der inddrager foreninger, interessenter og kommunens forvaltninger. Forslagene vil lægge vægt på projekternes værdi som eksempler for andre nye bydele i landet, der skal igennem samme proces i de kommende år, og muligheder for at integrere faciliteterne med andre offentlige byggerier og anlæg.

NB! Midlertidige anvendelser - idé, eksekvering og god økonomi. Seminaret afholdes d. 21. januar 2015.

- Vi vil fra Københavns Kommunes side gerne sikre det bedst mulige afsæt for, at Nordhavn bliver en ny bydel med plads til foreningslivet, adgang til kultur og plads til et godt fritidsliv. I den sammenhæng har Nordhavn et kæmpe potentiale. Den tætte nærhed til vandet giver eksempelvis unik mulighed for, at vandsportens mange forskellige grene og udøvere kan udvikle sig i takt med den nye bydel. Samtidig skal vi også sikre, at kultur- og fritidslivet på tværs tilgodeses. Derfor ser vi meget frem til samarbejdet med Lokale og Anlægsfonden om udarbejdelsen af en samlet plan og et katalog, siger Carl Christian Ebbesen, Borgmester Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030