Nordea-fonden har udvalgt 13 projekter, som i alt modtager 86,2 millioner kr. til at fremme gode liv i Danmarks byer.

I dag bor 7 ud af 8 danskere i byerne, og de seneste 10 år er 100.000 danskere flyttet fra land til by. Mange forbinder byliv med cafebesøg, koncerter og shopping, men undersøgelser viser, at byboere ønsker at være tæt på natur og grønne områder. De støttede projekter handler derfor om alt fra at dyrke afgrøder i by-, fælles- og fjordhaver til at støtte flere grønne pusterum, motionsrum og haver i byen.

Nordea-fonden har gennemført en analyse og lyttet til eksperter for at blive helt skarp på, hvad der skaber værdi for bymennesker. Og konklusionen er klar: Livskvalitet hænger tæt sammen med adgangen til grønne områder og sociale fællesskaber.

Helle Søholt, stifter og CEO i Gehl Architects, er ekspert på området, og hun mener, at blandt andet byhaver kan imødekomme nogle af de udfordringer, som følger af urbanisering og globalisering.

- Når flere flytter til byerne, stiger andelen af mennesker, der ikke har adgang til en have og antallet af børn, som vokser op uden jord under neglene og græs på knæene. Derfor er det naturligt, at der opstår et behov for bynær natur, siger Helle Søholt.

NB! De nye regler for EU-udbud. Seminaret afholdes d. 20. januar 2015.

Et af de steder, danskerne snart kan lufte de grønne fingre, er Aarhus. Projektet ’Smag på Aarhus’ vil gennem de næste år etablere 600 spiselige byrum, som kan få borgerne til at stoppe op, dufte, smage og mødes.

- Smag på Aarhus skal over de næste 4 år omdefinere byrummet og fremme det gode liv. Vi vil give aarhusianerne lyst til at smage på nye råvarer, møde nye mennesker og bruge byen på nye måder, fortæller borgmester Jacob Bundsgaard.

I Roskilde, Næstved og Kalundborg og 15 andre byer i hele landet er det ubenyttede arealer, som pludselig vil summe af liv, når projektet ’Fælleshaver i byen’ rykker ind. Dyrkning af egne afgrøder skal være med til at skærpe bybørns interesse for madens oprindelse og sunde vaner.

- I haven skal børnene prøve sig frem. Det udvikler deres nysgerrighed og kreativitet, og det ruster dem samtidig til at tage ansvar og træffe beslutninger – både i haven og i andre sammenhænge, ” fortæller projektleder Jytte Brokholm fra 4H.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND