Miljøministeriet skønner at regeringens ændring af planloven alene i København giver mulighed for 2.800 nye, almene boliger, mens den nye lånemulighed giver mulighed for 3.800 nye, almene boliger frem mod 2025. Det er ifølge en boligøkonom slet ikke nok.

Fra 2007 og frem til primo 1. kvartal 2014 er Københavns indbyggertal vokset med 75.000 til 580.000. I samme periode er der i kommunen påbegyndt byggeri af sammenlagt 9.800 boliger, hvoraf 500 er almene boliger. Fremover kan kommunerne kræve, at hver 4. bolig i nye udviklingsområder er en almen bolig, og samtidig får de mulighed for at yde ekstralån på 500 millioner kr.

I landets største byer er ændringen blevet hilst velkommen, og i København skønnes ændringerne sammenlagt at give 6.600 nye, almene boliger frem mod 2025. Men med en årlig befolkningstilvækst på 10.000 er det ifølge chef for Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, slet ikke nok.

NB! Planloven - de nye regler og løsninger. Seminaret afholdes d. 3. december 2015.

- 6.600 boliger er jo ikke ret meget. Slet ikke i forhold til den befolkningstilstrømning, der er til København. Samtidig ser vi en stor hustandsopsplitning, hvor der bliver flere og flere singler, og dermed skal der endnu flere lejligheder til, siger Curt Liliegreen.

Hovedparten af de boliger, der opføres i København er etageboliger. Hele 82 procent af alle de boliger, der har været byggestart på siden 2007, har været etageboliger. Det er ifølge Curt Liliegreen også en nødvendighed, men han bemærker, at vores boligbehov har forandret sig markant.

- Det nytter ikke, at der er store dele af byen med parcelhuskvarterer og gamle villaer, hvor der ikke kan bo ret mange. Der er behov for nogle etageejendomme med mindre lejligheder til singlerne. En del af det byggeri, der er blevet opført i København, når det kommer til private lejligheder og ejerlejligheder, har været relativt store lejligheder med gode beliggenheder i havneområder. Det er det mere luksuriøse segment, der har været interessant for de private investorer. Men det, der er behov for nu, er mindre lejligheder, fordi der er så mange singler, siger Curt Liliegreen.

NB! Nørrebro og Nordvest: Udvikling og investeringer 2015-2025. Konferencen afholdes d. 6. oktober 2015.

Han slår fast, at der stadig er masser af grunde i København, hvor der kan bygges boliger og nævner Grønttorvet og Nordhavn som oplagte muligheder for nye, mindre lejligheder. Samtidig påpeger han, at det er vigtigt at sikre en mangfoldig sammensætning af byens indbyggere på tværs af forskellige indkomstgrupper.

- For mig er det væsentligt, at der en helhedsbetragtning, så man sikrer en bred befolkningssammensætning i byen. Det er normalt noget af det, som man i mange samfund - uanset politisk ståsted - tillægger en vis værdi for en by. Her er 6.600 nye, almene boliger ikke meget i forhold til den udfordring, som København står overfor. Hvis ikke man får bygget tilstrækkeligt mange, billige boliger, så vil konsekvensen på sigt jo være, at efterspørgselspresset på København på et eller andet tidspunkt får presset ejerlejlighedernes priser op. Derefter må vi gå ud fra, at andelsboligerne på sigt også vil blive presset op. Selvom der er en maksimalpris her og nu, så vil stigende vurderinger ende med at forøge prisen på andelslejligheder, som mere og mere bliver en slags pseudo-ejerlejligheder, siger Curt Liliegreen.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS