MT Højgaard har indgået et forpligtende samarbejde og en optionsaftale om salg af Scandi Byg.

MT Højgaard Holding iværksatte i december 2022 en salgsproces for Scandi Byg og har nu indgået et forpligtende samarbejde og en optionsaftale om salg af Scandi Byg til Nordic Wood Industries.

Som led i det forpligtende samarbejde vil Nordic Wood Industries blive repræsenteret i Scandi Bygs bestyrelse. En endelig købesum vil bestå af variable elementer og kan først opgøres og offentliggøres ved Nordic Wood Industries’ forventede udnyttelse af optionen. Hvis optionen ikke som planlagt udnyttes senest den 16. oktober 2023, betaler Nordic Wood Industries 10 millioner kr. til MT Højgaard Holding.

Gennemførelse af salget vil være betinget af de danske konkurrencemyndigheders godkendelse.

Scandi Byg har ca. 220 medarbejdere i Løgstør og på byggepladser landet rundt. Virksomhedens omsætning ventes at udgøre i niveauet 335 millioner kr. i 2022, hvor resultaterne har været påvirket af lav kapacitetsudnyttelse i produktionen som følge af, at nye ordrer enten er blevet forsinket eller er indløbet så sent, at de først for alvor går i produktion i 2023.

Træbyggeri: Nye erfaringer og regler. Kurset afholdes den 1. marts 2023.

- Vi er glade for at have indgået et forpligtende samarbejde og en optionsaftale om salg af Scandi Byg til Nordic Wood Industries, der som langsigtet ejer vil kunne skabe stabilitet og give medarbejderne de bedste betingelser for at udnytte mulighederne inden for modulbyggeri og skabe værdi for kunderne. Vi vil sælge Scandi Byg for at fokusere alle kræfter på vores bygge- og anlægsaktiviteter, der viser gode takter og fortsat byder på et stort potentiale for MT Højgaard Holding, siger koncernchef Henrik Mielke, MT Højgaard Holding.

Efter et salg vil MT Højgaard Holding have 4 100 procent ejede forretningsenheder: MT Højgaard Danmark, Enemærke & Petersen, MT Højgaard International og MT Højgaard Property Development.

Opgjort på proforma basis, uden Scandi Byg, havde koncernen i de første 9 måneder af 2022 en omsætning på 6,1 milliarder kr. kr. efter en vækst på 27 procent, mens driftsresultatet før særlige poster uden Scandi Byg steg med 93 procent til 166 millioner kr.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030