Direktør med ansvar for teknik- og miljø i midtjysk kommune, der alene i 2018 voksede med over 1.000 indbyggere, går på pension.

Jann Hansen, der har direktøransvaret for teknik- og miljø i Silkeborg Kommune, har meddelt, at han ønsker at gå på pension med udgangen af februar 2020. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Jann Hansen har som topdirektør været med til at præge Silkeborg Kommune gennem næsten 3 årtier. Han stod i spidsen for etableringen af den nye Silkeborg Kommune og dannelsen af en ny fælles kultur og en god og driftssikker kommune i årene efter kommunalreformen. Han bidrog til, at Silkeborg Kommune kom sikkert igennem den økonomiske krise i 2010 og fik skabt et nyt økonomisk niveau med en robust økonomi og sikker drift. Og han har gennem de senere år bidraget til at udvikle fremtidens velfærd og fællesskabet i kommunen, udtaler kommunaldirektør Lone Lyrskov.

HORSENS: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. marts 2020.

Jann Hansen fylder 65 til sommer, og han kom til Silkeborg Kommune som økonomidirektør i 1993. Fra 1999 til 2005 var han direktør med ansvar for forsyning, veje, økonomi og skat.

I 2005 blev han udnævnt til ordførende direktør; et job, han også besatte i den nye Silkeborg Kommune efter kommunalreformen i 2007.Da han fyldte 60 blev han udnævnt til udviklingsdirektør og senere direktør med ansvar for teknik- og miljøområdet i forbindelse med en ændring af direktionen.

Silkeborg Kommune vokser ifølge tal fra Danmarks Statistik med 7-800 indbyggere årligt, hvilket gør kommunen til en af landets hurtigst voksende. Alene i 2018 voksede kommunen med 1.030 indbyggere.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ny udbudslov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Fremtidens betonbyggeri

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i København frem til 2030