Foruden nedrivning af 28 boliger vil 32 boliger i projektet blive nedlagt, hvorefter afdelingen vil bestå af 466 boliger.

Byrådet i Viborg godkendte på et byrådsmøde den 20. november 2019 en ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg om nedrivning af 28 familieboliger i afdeling 8, Ellekonebakken. Samtidig godkendte byrådet økonomien i en helhedsplan, der omfatter renovering af 536 almene boliger i afdelingen, der er på den såkaldte ghettoliste.

- Der er jo rigtigt mange parametre, der gør, at man kommer på sådan en ghettoliste. Og hvis vi skal bruge det til noget, så skal vi også tænke på, hvad vi kan gøre for at undgå at komme på den igen - hvis vi kommer af den, sagde næstformand for Ældre- og Aktivitetsudvalget, Eva Pinnerup (S), på byrådsmødet.

- Derfor er det vigtigt, at der både gøres en social indsats, og at der sker noget strukturelt. Derfor er det meget velkomment, at der kommer sådan en fin helhedsplan fra Boligselskabet Sct. Jørgen, sagde hun videre.

NB! Horsens: De store projekter. Konferencen afholdes d. 24. marts 2020.

Den samlede anskaffelsessum for renoveringen ligger på 486 millioner kr. Afdelingen består af 526 familie- og 10 ungdomsboliger, i alt 536 boliger samt et fælleshus. Boligerne er opført fra 1967-1973 samt i 1990 som både etage og tæt-lavt byggeri i gule tegl. Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg vil nedrive 28 støjbelastede familieboliger på Guldstjernevej 14-22.

Helhedsplanen betyder, at afdeling 8, Ellekonebakken vil blive reduceret med samlet 60 familieboliger fra 526 til 466. Foruden de 28 boliger som vil blive nedrevet, vil 32 boliger blive nedlagt i forbindelse med ombygning til tilgængelige boliger. Af de 32 boliger er de 24 1-værelseslejligheder. Boligselskabet oplyser ifølge Viborg Kommune, at der forsat vil være 18 1-værelseslejligheder i afdelingen efter renoveringen. De 10 ungdomsboliger forbliver uændret.

Det er en forudsætning for helhedsplanens gennemførelse, at afdelingsmødet i afdeling 8, Ellekonebakken godkender helhedsplanen herunder nedrivning af 28 familieboliger. Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser ifølge Viborg Kommune, at afdelingsmødet den 18. september 2019 er blevet orienteret om helhedsplanen, men at den beboerdemokratiske proces endnu ikke er afsluttet.

Hovedelementerne i helhedsplanen er:

Endelig bliver det også muligt for beboerne at tilvælge nye køkkener via den kollektive råderet.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ny udbudslov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Fremtidens betonbyggeri