Nybolig Erhverv Aalborg konstaterer, at man de seneste 3 år har mere end halveret det udbud af lager- og produktionsejendomme, der naturligt skal være til stede i en by af Aalborgs størrelse.

I takt med den stigende erhvervsudvikling i Aalborg Kommune er der nu knaphed på gode og tidssvarende lager- og produktionsejendomme.

- Vi har siden finanskrisen set en stigende erhvervsaktivitet, specielt i Aalborg Kommune samtidig med, at der siden finanskrisen ikke har været bygget erhvervs- og produktionsejendomme i spekulativ øjemed, udtaler Steen Royberg fra Nybolig Erhverv Aalborg.

NB! Aalborg investerer 51 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 8. marts 2017.

- Ligesom man mærker flaskehalse på arbejdsmarkedet, mærker vi det nu også på erhvervsejendomme, fortsætter han.

Nybolig Erhverv Aalborg, der er markedsledende indenfor dette felt har konstateret, at man de seneste 3 år har mere end halveret det udbud, der naturligt skal være til stede i en by af Aalborgs størrelse.

- Vi ser nogle virksomheder opføre nye ejendomme til eget brug, men idet 80 procent af erhvervsmarkedet ønsker at bo til leje, opfordrer vi nu investorer til at kigge på dette område, siger Steen Royberg.

Baggrunden for den manglende opførelse af nye ejendomme, skønner Nybolig Erhverv Aalborg, skal ses i lyset af, at der har været en lang periode, hvor lejen for gode lager- og produktionsejendomme har været meget lav efter finanskrisen, så det kunne betale sig at ombygge brugte ejendomme i stedet for at opføre nye.

NB! Frederikshavn investerer 7 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 22. juni 2017.

Men med den knaphed og efterspørgsmål, der er lige nu, kan erhvervslivets behov og vækst fremadrettet ikke imødekommes, hvorfor Nybolig Erhverv Aalborg forventer, at erhvervsbyggeriet snart tager alvorlig fart.

Det skal bemærkes, at denne mangel er et problem i Aalborg Kommune, hvorimod man i Region Nordjylland som helhed stadig står med mange tomme erhvervsejendomme.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den nye Planlov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse