Folketinget førstebehandler i dag et lovforslag, der skal gøre det lettere for de almene boligorganisationer at bygge nye boliger. Lovforslaget er en central del af boligminister Kaare Dybvad Beks ambition om at bygge flere boliger og dermed sikre mere blandede boligområder.

Regeringens lovkatalog for den kommende folketingssamling vil indeholde et lovforslag om såkaldt nøglefærdigt byggeri.

Forslaget betyder, at boligorganisationer vil kunne bestille et alment byggeri som en del af et større projekt hos en privat bygherre og først overtage driften, når boligerne står færdige. Det skal gøre byggeprocessen lettere for de almene boligselskaber. Ifølge boligminister Kaare Dybvad Bek har muligheden længe været efterspurgt af både boligselskaber og byggebranchen.

NB! Nye boformer og bofællesskaber. Konferencen afholdes d. 28. november 2019.

- Som boligminister er jeg optaget af, at vi får bygget flere almene boliger. De almene boliger er et vigtigt redskab til at sikre blandede byer, hvor sosu-assistentens datter og direktørens søn bor side om side. Derfor skal vi fjerne de barrierer, som står i vejen for, at der kan bygges flere almene boliger. Og det gør vi med det her lovforslag, siger boligministeren.

- Jeg ved, at den tidligere regering var positivt indstillet over at fjerne unødvendige krav og barrierer, og jeg håber derfor, at vi sammen kan stemme lovforslaget i gennem og komme boligselskaber og branchen i møde, uddyber han.

Det er forventningen, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2020.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ny udbudslov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS