Nyt og markant byudviklingsprojekt kan være på vej i Skanderborg. Denne gang ved Vroldvej, hvor ældre erhvervsbygninger nedrives og erstattes af cirka 120 nye lejeboliger.

Ved seneste Byrådsmøde i november 2022 gav byrådet i Skanderborg Kommune grønt lys til at fortsætte planlægningen af Kirkegaards Baghave - et stort boligprojekt i Skanderborg Midtby.

På årets sidste byrådsmøde, den 21. december 2022, godkendte byrådet et lokalplanforslag, der skal gøre det muligt at opføre et boligkvarter mellem Vroldvej og Plantagevej i Skanderborg.

I marts 2019 anmodede Nodo Arkitekter og Novus Tegnestue på vegne HFE Ejendomme, der ejes af Steen Fredborg og Torben Hein, om igangsætning af planlægning for ejendommene, Vroldvej 41-43 og Vroldvej 47-49B. Efterfølgende har HFE Ejendomme også købt ejendommen Vroldvej 53 og ønsket, at også denne ejendom omfattes af planlægningen.

Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. januar 2023.

Lokalplanen, som sendes i høring fra den 17. januar 2023 til den 14. marts 2023, skal bane vejen for omkring 120 etageboliger i 3 og 5 etager med tilhørende grønne områder.

Byrådet har valgt, at de nye boliger skal opføres som en kæde- eller byhuslignede bebyggelse med grønne arealer med havekarakter mellem bebyggelserne, sådan at det nye byggeri afspejler kvaliteter i nærområdet.

Af samme grund må byggeriet kun opføres i op til 3 etager langs Vroldvej og nærmest boligerne på Birkevej og Plantagevej. De bebyggelser, som kommer til at ligge i den sydvestlige del af området og længst væk fra eksisterende boligområder, kan derimod opføres i op til 5 etager. Boligerne forventes at blive opført som lejeboliger.

- Der er lagt op til et spændende projekt i et attraktivt område tæt på dagligvarebutikker, skole, institutioner og kollektiv trafik. Der bliver et stisystem gennem området, som sikrer adgang mellem Vroldvej og Plantagevej giver nem adgang til naturområderne ved Svanesø og til børnehaven og fritidsklubben på Plantagevej, fortæller formand for Klima,- Miljø, og Planudvalget Claus Leick (SF).

Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 3. februar 2023.

I lokalplanområdet ligger i dag den nu nedlagte Johs. Randløvs Maskinfabrik samt andet ældre og utidssvarende erhvervsbyggeri og tilhørende beboelser samt et enkelt selvstændigt énfamiliehus på Vroldvej 53.

I mange år er der ikke foregået en egentlig produktion på stedet, og erhvervsbygningerne har i stedet været anvendt til oplag og udstilling. Lokalplanforslaget giver tilladelse til at fjerne den eksisterende bebyggelse i området.

Gennem de seneste 10 år er Skanderborg Kommune vokset med 6.300 indbyggere. De gennemsnitlige boligpriser i Skanderborg Kommune ligger ifølge Boligsiden på igger ifølge Boligsiden på 23.550 kr. per kvm, hvilket den til Jyllands næstdyreste efter Aarhus.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne