Østjylland har ikke haft færre ledige lagerbygninger og produktionslokaler i mere end 11 år, viser tal fra erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk. Især flere Aarhus-bydele oplever stor efterspørgsel, fortæller 2 lokale mæglere.

Opsvinget har fuld fart på i Aarhus og det øvrige Østjylland: Det seneste år har lokale og tilflyttede virksomheder nærmest revet alle ledige lagerlokaler, logistikejendomme og fabrikshaller ned fra mæglernes hylder. Det viser nye tal fra Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.

- Gennem det seneste år har Østjylland bevæget sig fra at have flere udbudte lokaler til lager og produktion end resten af landet til at have færre. På et år er andelen af ledige lokaler faldet fra 2,5 til 1,7 procent. Det svarer til, at der er kommet aktivitet på næsten 125.000 kvm det seneste år, og det er mere end noget andet sted i landet, siger analytiker Nicholas McFall fra Ejendomstorvet.dk.

 Portalen er ejet af landets ejendomsmæglere ligesom ”søsterportalen” Boligsiden.dk. På landsplan er lige knap 1.500 produktionslokaler og lagerhaller udbudt til leje eller salg via Ejendomstorvet.dk lige nu. 236 af dem ligger i Østjylland, heraf 52 i Randers og 44 i Aarhus Kommune. Derefter følger Silkeborg med 35, Horsens med 28 samt Hedensted med 22 og Skanderborg med 18.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 27. november 2019.

- Det er usædvanligt, at Randers har flere udbudte industri- og lagerlokaler end Aarhus. Nok er Randers i højere grad en industriby, men Aarhus er jo meget større. Det afspejler, at vi oplever meget stor interesse blandt virksomheder for at etablere sig – eller udvide – i Aarhus. De vil gerne ligge tæt på motorvejen, og i Aarhus er der adgang til det største udbud af arbejdskraft, siger Paul Mühl, erhvervsmægler hos Nordicals – det tidligere Nybolig Erhverv – på Værkmestervej i Aarhus midtby.

Også Silkeborg har, efter åbningen af motorvejen, oplevet stigende interesse fra virksomheder, men Aarhus er den store trækkraft for udviklingen i Østjylland.

- Vi oplever særlig stor efterspørgsel i ældre industriområder som Viby og Højbjerg, men flere og flere har også øje for Søften og den nye logistikpark i Brabrand. Fremgangen sker bredt i mange brancher, og vi mærker både lokale virksomheder, som vil udvide, og fx sjællandske virksomheder, som gerne vil etablere sig tæt på landets næststørste by, siger Mads Bjerrum Christensen, industrichef hos EDC Erhverv Poul Erik Bech på Fredens Torv.

Han tilføjer, at efterspørgslen af logistikejendomme og lagerlokaler bliver stimuleret af den voksende nethandel, som kræver mere lagerplads. Samtidig mærker EDC Erhverv Poul Erik Bech, at forretninger forsøger at mindske lagerarealer i selve butikkerne, hvor lejen normalt er væsentlig højere end for lagerlokaler.

Et tegn på virksomhedernes fremgang i det østjyske er, at lejeniveauet for udbudte lagerlokaler og produktionslokaler ifølge Ejendomtorvet.dk’s tal ligger over fem procent højere end for et år siden og næsten 17 procent højere sammenlignet med 2014.

Samlet har Aarhus, Randers og de øvrige 9 østjyske kommuner (ifølge Danmarks Statistiks opdeling) 16,4 millioner kvm lagerhaller, logistikejendomme og produktionslokaler – kun overgået af Sydjylland med 19,6 millioner kvm.

Fakta om lagerhaller og produktionslokaler i Østjylland
I Østjylland er lige nu udbudt 236 industrilokaler og lagerlokaler via Ejendomstorvet.dk:


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter