Dårlig akustik behøver ikke at være et vedvarende problem, når alt er på plads på kontoret. Med de nye vægabsorbenter Rockfon Eclipse kan man nu reparere akustikken på kontoret på kreativ vis.

Rockfon har introduceret vægabsorbenten Rockfon Eclipse, og salgsdirektør hos Rockfon, Thomas Vilmar, fortæller, at løsningen er meget efterspurgt hos virksomheder, hvor der er store overflader og glasvægge, som skaber dårlige betingelser for akustikken.

- Her har vi et produkt, som kan flere ting på én gang. Det løser akustikudfordringer, samtidig med at kunderne selv kan designe det, som de vil. På den måde bliver akustikløsningen faktisk integreret, og man behøver ikke gå på kompromis. Man får både design og akustik i ét. Præcis det er der rigtig mange af vores kunder, der har efterspurgt, og nu kan de få det.

Rockfon Eclipse kan tilpasses alle rum, er tilgængelig i alle tænkelige farver og 7 forskellige geometriske former. Dertil kommer alle de former, man selv kan skabe ud af akustikløsningen.

NB! Akustik i arkitektur. Kurset afholdes d. 31. oktober 2018.

- Med Rockfon Eclipse kan man eksempelvis bygge sit eget logo, få en kunstner til at lave et kunstværk eller gøre det til en teambygningsøvelse at lave noget kreativt til væggen i mødelokalet. Eller noget helt fjerde. Kun fantasien sætter grænser med denne akustikløsning, siger Thomas Vilmar.

Men løsningen skaber ikke kun designfrihed til de daglige brugere af kontoret, uddyber Thomas Vilmar. Det giver også arkitektonisk frihed til at skabe kontorbygninger med og i materialer, der ikke nødvendigvis skaber bedre akustik.

- Moderne byggeri består ofte af beton, hårde gulve og glasvægge. Materialer og former, der er ekstremt flotte, men som ikke skaber en god akustik på arbejdspladsen. Med den nye akustikløsning til væggen får arkitekterne nu frihed til at vælge materialer på de andre flader. Uden at tage hensyn til de høje akustikkrav til kontorer, for med akustikabsorbenter på loft og på vægge er kravene opfyldt. Rockfon Eclipse giver dem den frihed, fordi løsningen kan eliminere dét, som i størst grad dræber godt arbejdsmiljø; nemlig dårlig akustik, slutter Thomas Vilmar.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Fremtidens betonbyggeri