Ida Bille Brahe åbnede i 2003 den første klinik i kæden N'age på Kongens Nytorv midt i København. Siden er yderligere 4 klinikker kommet til, og den 5. er på vej i Vejle.

Danmarks største kæde af kosmetisk-dermatologiske klinikker, N’age, oplever en eksplosiv vækst, og går med åbning af ny, stor klinik i Vejle nu også benhårdt efter at tilbyde kvinder og mænd i Trekantområdet æstetiske behandlinger. Klinikken har adresse i de helt nyrenoverede lokaler i Orla Lehmannsgade 1A i Vejle og er kædens 5. klinik.

- Der er ingen tvivl om, at danskerne har taget kosmetiske behandlinger til sig, siger Sanne Lønskov, administrerende direktør og partner i N’Age siden 2017.

NB! Jylland: Erhvervslejeloven - den nye udvikling. Kurset afholdes d. 6. december 2018.

- For mange kunder er dét at vedligeholde sin hud blevet en ligeså naturlig del af skønhedsrutinen og selvvedligeholdelse som frisøren og træningsturen. Vi oplever en stærk vækst, og derfor er det naturligt at udvide N’age til det attraktive Trekantområde, som trækker en interessant målgruppe med stor købekraft, uddyber hun.

Klinikken i Vejle åbner torsdag den 15. november 2018. Ida Bille Brahe åbnede i 2003 den første klinik på Kongens Nytorv midt i København. Siden har kæde bredt sig til Aarhus, Odense, Herning og nu Vejle.

Kæden ejes af administrerende direktør Sanne Lønskov og direktør Ida Bille Brahe, har 32 ansatte og omsatte i regnskabsåret 2017/18 for 3,9 millioner kr.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Logistik og industri - fart på nye muligheder