I Ballerup er 3 ejendomme med kontor og logistik fordelt på i alt 27.500 kvm er netop blevet solgt.

En kontorejendom, en logistikejendom og en blandet kontor- og logistikejendom beliggende på Telegrafvej 4, 6 og 8-10 i Ballerup er netop solgt af Fokus Asset Management på vegne af deres klient Commercial Real Estate Denmark (CRED) med hjælp fra EDC Erhverv Poul Erik Bech.

- De tre kontor- og logistikejendomme var ikke en del af vores langsigtede strategi, så derfor har vi valgt at udnytte de gode tider på markedet til at sælge, så da vi fik en attraktiv pris, slog vi til. For os handler det om beliggenheden og kvaliteten af ejendommene, hvor vi blandt andet har ejendomme på Østerbro og Halmtorvet, så her passer Telegrafvej ikke ind i vores strategi, hvor vi gerne vil lidt tættere på København, siger Mads Larsen, Fund Manager/Director i Fokus Asset Management, der er forvalter for CRED.

Ballerup: de store projekter. Konferencen afholdes den 1. februar 2022.

- Vi har gennem de sidste 12-18 måneder haft en tilpasningsstrategi med de investeringsejendomme, som vi ikke synes passer ind i vores portefølje på grund af beliggenhed, type eller størrelse. Det har været et godt og gnidningsfrit samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech, udtaler han.

Fokus Asset Managements kerneforretning består af investment og asset management for danske og udenlandske investorer og deres ejendomsportefølje er i dag værdisat til mere end 24 milliarder kr., hvoraf hovedparten er kontorejendomme, mens resten er boligejendomme, logistikejendomme og detailejendomme.

Boom i Logistik- og industri-ejendomme - udvikling og investeringer. Konferencen afholdes den 7. oktober 2021.

- Investeringsejendommene ligger i et populært erhvervsområde i Ballerup. De 3 ejendomme har et samlet grundareal på 47.657 kvm og et samlet etageareal på 27.561 kvm, samtidigt er der sammenlagt 12 stærke lejere i ejendommene både på kontor- og logistikdelen. Ejendommene har gode adgangsforhold, og på sigt er der gode udviklingsmuligheder, siger Lone Thuen investeringschef i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Hun påpeger, at Telegrafvej i Ballerup er et attraktivt område for alt fra produktions- og lagervirksomheder, til mere kontor- og serviceprægede erhverv.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18. januar 2022.

- Det skyldes blandt andet det stærke nærmiljø af andre virksomheder, og den tætte placering på København - men det er i særdeleshed de mange muligheder der forbinder Telegrafvej og Ballerup med resten af regionhovedstaden. Med over 40.000 arbejdspladser er Ballerup samtidig én af landets mest attraktive erhvervskommuner med en proaktiv erhvervspolitik, der gør det attraktivt for mange virksomheder at bosætte sig i kommunen, siger Lone Thuen.

Køber af ejendommene er ifølge Tingbogen selskabet Tinderbox PropCo III ApS.

Telegrafvej 4
Telegrafvej 4 er en kontorejendom med gode adgangsforhold, hvor der er 5 lejere. Ejendommen er opført i 1973 på en grund på 8.546 kvm og et samlet etageareal på 10.687 kvm opdelt i 77 procent kontorareal, 19 procent lager og 4 procent andet areal, hvortil kommer en stor mængde parkeringspladser på bygningens bagside.

Telegrafvej 6
Telegrafvej 6 er en logistikejendom med 5 lejere. Det er en logistikejendom fra 1975, som består af et grundareal på 18.069 kvm og et samlet etageareal på 7.864 kvm, hvoraf 97 procent lager/logistik arealer, mens 3 procent er kontorarealer. Der er også 20 parkeringspladser.

Telegrafvej 8-10
Telegrafvej 8-10 er en blandet logistik- og kontorejendom med 2 lejere. Ejendommen er fra 1970´erne og indeholder både logistik- og kontorarealer. Grundarealet er på 21.042 kvm og det samlede etageareal er 9.010 kvm, hvoraf 85 procent er logistik og 15 procent kontor. Den har gode lysforhold og kørearealer. Derudover er kontorerne i to etager med separat indgang fra logistikafdelingen.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030