Byggefirmaet Danhaus fra Esbjerg er ved at opføre 30 bæredygtige rækkehuse på Brahesbakke ved Bygholm Sø i Horsens. De er netop solgt til Koncenton.

Nøglerne til 30 nye rækkehuse på Brahesbakke ved Bygholm Sø i Horsens bliver i juli 2020 afleveret af Danhaus til Koncenton, som er den nye ejer. Boligerne er opført som indflytningsklare lejeboliger.

Koncenton var i 2019 Danmarks største ejendomsopkøber med over 4.000 boliger.

- Danhaus’ rækkehuse ned til Bygholm Sø passer rigtig godt ind i vores ønsker om at købe ejendomme, da høj kvalitet og gode materialer er en særlig vigtig parameter, når husene skal bruges til udlejning. Det bæredygtige byggeri er klart et ekstra plus. Boligernes attraktive beliggenhed i Horsens har også været vigtig for os. Tæt på smuk natur, byen og gode transportmuligheder, siger investeringsdirektør i Koncenton, Peter K. Jørgensen.

HORSENS: De store projekter. Konferencen afholdes d. 17. september 2020.

Danhaus bygger 300 huse i ind- og udland hvert år og har gennem 42 år stået bag opførelsen af over 10.000 huse. Virksomheden har altid haft fokus på det bæredygtige byggeri og bygger kun huse i miljøvenlige materialer med et lavt energiforbrug. Eksempelvis bliver der altid brugt træelementer til at beklæde de inderste vægge på husene, fordi det også giver et særligt godt indeklima.

- Jeg er selv opvokset i Horsens, og Bygholm-området har altid været et ganske særligt naturskønt område. Det er meget attraktivt at bo ved Brahesbakke, og med mine rødder i Horsens har det været en ekstra glæde at opføre huse netop her, siger Danhaus-direktør Johannnes Schmith.

Byggeriet gik senere i gang end forventet, men står færdigt til tiden - 8 måneder senere. Den korte byggeperiode er kun mulig, fordi Danhaus selv fremstiller elementerne til byggeriet på virksomheden i Esbjerg.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne