2 nyopførte boligejendomme i attraktivt område i Aalborg er solgt til ejendomsinvestoren Koncenton. Sælger er Søren Enggaard A/S, og Nordicals Aalborg har formidlet handlen.

På den tidligere Eternitgrund i Aalborg centrum er 2 nyopførte boligejendomme solgt til Koncenton. Dermed har den aarhusianske ejendomsinvestor udvidet paletten af boliger i det nordjyske, fortæller investeringsdirektør hos Koncenton Oliver Peters.

- Aalborg har de seneste år oplevet en stor befolkningstilvækst, hvilket skaber et stort behov for boliger til unge, par og familier. Samtidig har mange af byens arbejdspladser vækst, ligesom universitetet tiltrækker studerende fra hele Jylland. Det har derfor på mange måder været nærliggende for Koncenton at udvide vores aktiviteter her, siger Oliver Peters.

Det er Nordicals i Aalborg, der har formidlet handlen af de 2 ejendomme på i alt cirka 12.600 kvm.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 27. november 2019.

- Der er tale om nyopførte og meget attraktive investeringsejendomme bestående af i alt 145 lejligheder fordelt over 2 etaper, som nu er færdigopførte på en af Aalborgs mest attraktive beliggenheder for nye boliger. Den tidligere Eternitgrund har over de sidste 10 år vist sit værd, ved at være et af de bolig- og udviklingsområder i Aalborg, som har været mest efterspurgte både fra lejere, som gerne vil bo i området – men også for investorerne, som køber ejendommene, der opføres i området, udtaler Mattias Manstrup, Partner i Nordicals i Aalborg.

Hos sælger Søren Enggaard A/S, der er en af Aalborgs største ejendomsudviklere, er der stor tilfredshed med handlen, ikke mindst fordi salget gik til den helt rette køberprofil, oplyser direktør Carsten Enggaard.

Boligerne i de 2 ejendomme er funktionelle, lyse 2- og 3-værelses lejligheder, alle med egen altan eller terrasse. Handlen blev gennemført som salg af et nøglefærdigt projekt fordelt i etaper, hvor begge parter kunne teste samarbejdet af, inden man gik videre med næste etape, oplyser Koncenton.

- Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Søren Enggaard A/S og Nordicals Aalborg på dette projekt, og vi glæder os over at mærke stor interesse for lejlighederne, hvor størstedelen af lejemålene i dag er udlejet, afslutter Oliver Peters.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens