Ærø kommune ejer 297 bygninger fordelt på 2 millioner kvm grundareal. Og i en tid hvor der mangler penge i kommunekassen skal der nu kigges på ejendommene. Teknisk afdeling vil lave en "Analyse af arealoptimering for Ærø Kommune" (Læs: Hvad bruger vi og hvad kan vi sælge).

 

Interesserede rådgivere kan henvende sig frem til den 31. januar, hvorefter der vil blive udvalgt 3 der skal byde på selve den store opgave.

 

Ejendommenes brug

Kommunen har 297 bygninger, men bruger kun 20 % til kommunale formål, svarende til 58 bygninger. Samlet ejer Ærø Kommune 347 ejendomme (matrikler) på ialt 2 milllioner kvm.

Kommunen har i fortiden opkøbt landbrugsarealer, for at kunne sælge dem til byudvikling: Boliger og erhverv.

Aktuelt i dag har kommunen dog under 1 % af sine ejendomme til salg.

 

Boliggrunde

I Søby er der 3 parcelhusgrunde til salg på Søndervejen, mens der ikke er boliggrunde til salg i hverken Ærøskøbing og Marstal.

Der var planer om 20 parcelhusgrunde ved Arrebohallen i det vestlige Ærøskøbing - men da kommunen selv vil byggemodne er det strandet på økonomien.

Alene i Ærøskøbing har kommunen byggegrunde hvor der allerede er lokalplaner (Læs: Kan bebygges straks) til ikke mindre end 1.000 rækkehuse fordelt på 200.000 kvm i den vestlige og sydøstlige del af byen.

 

Erhvervsgrunde

I Marstal har kommmunen kun 1 erhvervsareal til salg på Reberbanen lige overfor Stark på 10.000 kvm.

Kommunen solgte i juli 16.000 kvm til Birkholm Invest (Læs: Hasse Larsen, som er Marstals største boligejer med over 30 boliger).

I marts var der forespørgsel på et 49.000 kvm område vest for rådhuset i Ærøskøbing, som er udlagt til wellness eller boliger, men kommunen afslog tankerne om et wellness-hotel fordi det skulle reserveres til boliger: Her kan bygges 245 rækkehuse a 80 kvm.

 

Placering

De fleste af kommunens byggegrunde ligger i den vestlige og nordvestlige del af Marstal, mens det i Ærøskøbing især er i områderne vest for Rådhuset + i den sydøstlige del. Opgørelsen er lavet af Resight.

Det er ikke et særkende for Ærø, at en kommune ejer mange arealer - det er en gammel tradition, at kommunerne løbende købte op, men de fleste kommuner har i dag en aktiv plan om at frasælge deres ejendomme. Dette sker både for at få penge i kassen, men også fordi kommuner ikke selv må udvikle boliger og erhverv.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder