Danish Crown er nu færdig med at rydde og rense 3/4 af slagterigrunden, og Skive Kommune er klar til at overtage 34.170 kvm af grunden, mens lokal virksomhed vil omdanne hovedbygningen til lejligheder.

Danish Crown har i de sidste 18 måneder har ryddet og renset jorden på slagterigrunden i Skive. Dermed er det snart fortid for tomme og brændte bygninger, efter Danish Crowns slagteri brændte i 2007.

Borgmester i Skive Kommune, Peder Christian Kirkegaard, glæder sig over, at der nu endelig er ryddet på den store grund, så borgerne kan få glæde af den.

- Det har åbnet op og givet luft i den del af byen, at det meste af slagterigrunden nu er ryddet. Det er glædeligt, at vi nu endelig er kommet hertil. Planen er i første omgang at lave det til et grønt område, og så skal grunden efterfølgende tænkes ind i byudviklingsplanen, hvor vi i første omgang koncentrerer os om den anden side af Brårupvej, siger Peder Christian Kirkegaard.

Danish Crown glæder sig også over, at man nu kan aflevere størstedelen af slagterigrunden til Skive Kommune.

Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 24. marts 2021.

- Det er selvfølgelig lang tid, der er gået, siden slagteriet brændte. Derfor er det dejligt, at vi nu kan aflevere størstedelen af grunden til Skive Kommune. Vi været i gang med at rydde op i jorden og rense jorden de sidste 18 måneder, og nu er den store grund ryddet og klar til at få et nyt formål, siger Ejner Søby, der er finanschef i Danish Crown.

Tilbage er der stadig knap 10.000 kvm af grunden samt hovedbygningen fra 1979, som virksomheden Skive Loft vil ombygge til New Yorker-lejligheder. Ifølge lokalplanen for projektet kan der indrettes 40 lejligheder i bygningen.

Skive Loft arbejder nu videre med at lave den sidste bygning om til New Yorker-lejligheder, men hvis det mislykkedes, skal Danish Crown også rydde den sidste bygning, som så også skal sælges til Skive Kommune, hvis New Yorker-lejligheder ikke bliver en realitet.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den nye Planlov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS