Kalundborg Havn har netop sikret sig økonomisk blåstempling af en markant havneudvidelse under navnet Ny Vesthavn. Dermed kan Kalundborg Havn i 2017 begynde opførelsen af i første omgang 330.000 ekstra kvm med 500 meter kaj og 15 meter vanddybde til udvikling af erhverv og nye arbejdspladser.

Kalundborg Havn tager nu et afgørende skridt mod realiseringen af sine vækstvisioner – med lånegaranti fra kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune kan opførelsen af et stort, nyt havneområde snart begynde.

NB! Helsingør investerer 13 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 26. januar 2017.

Ny Vesthavn, der kommer til at ligge på den sydlige side af Kalundborg Fjord, skal tjene som en styrkelse af hele erhvervsklyngen i Kalundborg.

- Vi ønsker at investere i fremtiden, men er løbet tør for plads til, at nye havnebrugende virksomheder kan etablere sig. For at indfri havnens udviklings- og vækstpotentiale opruster vi nu med nogle flere kvm, så havnen og den omkringliggende erhvervsklynge kan fortsætte med at bidrage aktivt til erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen, siger direktør i Kalundborg Havn, Bent Rasmussen.

NB! Frederikssund investerer 12 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 5. oktober 2016.

Med vækstmotorer som Statoil, Novo Nordisk og Novozymes er Kalundborg Sjællands største erhvervsområde uden for København. Hele erhvervsklyngen bidrager til, at Kalundborg-egnen er et af de områder i Danmark, der oplever størst vækst og skaber grobund for yderligere udvikling og beskæftigelse.

Ny Vesthavn skaber plads til et vækst-boost i området gennem udvidelse af eksisterende aktiviteter, herunder en forøgelse af containertrafikken, ligesom udvidelsen af Kalundborg Havn giver mulighed for at tiltrække nye, havnebrugende virksomheder til området. Havnens bestyrelse har gennem hele processen bakket op om udvidelsen, og ser den som en afgørende investering i fremtiden.

NB! Slagelse - byudvikling og investeringer 2017-2027. Konferencen afholdes d. 15. november 2016.

- Vi har i mange år kæmpet for at forbedre infrastrukturen til og fra Kalundborg, og den investering kommer kun, hvis vi vækster og øger bosætningen. På Kalundborg Havn vil vi gerne fortsætte med at bidrage til vækst og flere arbejdspladser, men det kræver forbedrede vilkår i form af mere plads, og derfor har vi valgt at udvide med Ny Vesthavn, siger bestyrelsesformand på Kalundborg Havn Jakob Beck Jensen.

Kalundborg Havn tager første spadestik til Ny Vesthavn i sommeren 2017, og forventer, at det nye havneområde er klar til drift fra efteråret 2018.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland