Jeudan omsatte i 1. halvår 2020 for 736 millioner kr. og landede et bruttoresultat på 489 millioner kr. Koncernen har nu investeringsejendomme for 27 milliarder kr.

Jeudan fik en omsætning på 736 millioner kr. i 1. halvår 2020 mod 775 millioner kr. i 1. halvår 2019 svarende til et fald på 5 procent. Koncernen fik til gengæld et forbedret bruttoresultat på 489 millioner kr. i 1. halvår 2020 mod 480 millioner kr. i 1. halvår 2019.

- Vi kan i dag (tirsdag den 18. august 2020, red.) præsentere et regnskab for de første 6 måneder med et tilfredsstillende driftsresultat trods påvirkninger fra COVID-19. Det vidner om at vores forretningsmodel og herunder vores bestræbelser på at have en tæt, løsningsorienteret dialog med kunderne har været den rigtige tilgang, siger administrerende direktør i Jeudan, Per W. Hallgren.

Resultat før finansielle poster (EBIT) landede på 429 millioner kr. mod 418 millioner kr. i 1. halvår 2019. Detr svarer til en vækst på 3 procent. Resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på landede på 379 millioner kr. i 1. halvår 2020 mod 361 millioner kr. i 1. halvår 2019 svarende til en en vækst på 5 procent.

SKAT og moms for projekter og ejendom - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes den 16. september 2020.

Der er indtil videre i 2020 indgået aftaler om køb af 14 ejendomme for samlet 1,1 milliarder kr. Hovedparten af ejendommene overtages i løbet af 2. halvår 2020.

- Trods den vanskelige periode har der også været et højt aktivitetsniveau på investeringssiden. Vi har i denne periode formået at videreføre vores strategi om køb af ejendomme i København og har foretaget ejendomskøb for mere end DKK 1 mia. – og vores investeringskapacitet er ikke opbrugt, siger Per W. Hallgren.

Jeudan har investeringsejendomme til en bogført værdi af 27 milliarder kr. ved udgangen af 2. kvartal 2020.

Baseret på Jeudans nuværende vurdering af de økonomiske udsigter forventer Jeudan et resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) i niveauet 725-775 millioner kr. for 2020 på baggrund af en omsætning på 1,5 milliarder kr.

 


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Ny udbudslov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne