Realdania støtter Ishøj Kommune med op til 3 millioner kr., der er øremærket til at gøre Brohuset mere bæredygtigt.

Ishøj Kommune købte Brohuset for 57,5 millioner kr. i december 2018 og indledte i samarbejde med Casa, JJW Arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører en omfattende renovering og ombygning for 109 millioner kr. Renoveringen skal over de kommende år etapevis forvandle Brohuset til et moderne medborger- og sundhedshus.

En af ambitionerne er at skabe en bæredygtig og miljøvenlig bygning og støtte på 500.000 kr. fra Realdania skal derfor bruges til at analysere mulighederne for at gøre Brohuset mere grøn.

Når analysen er gennemført, kan Ishøj Kommune efterfølgende få adgang til endnu en pulje hos Realdania, som kan udløse yderligere cirka 2,5 millioner kr. Disse penge kan så blive brugt til at føre de planlagte forbedringer ud i livet.

Hos Ishøj Kommune er arbejdet allerede gået i gang med at finde de største miljøgevinster i renoveringen af Brohuset.

- I samarbejde med vores entreprenører og rådgivere kigger vi nu på blandt andet på genbrug af byggematerialer, energioptimering og brug af materialer, som har lav påvirkning på miljøet. Analysen skal vise os, hvilke af disse tiltag, som giver størst grøn gevinst, og hvor vi skal sætte vores fokus, siger Inge Sørensen, centerchef i Center for Ejendomme i Ishøj Kommune, som står bag renoveringen af Brohuset.

Ydelsesbeskrivelser til teknisk rådgivning indenfor byggeri. Kurset afholdes den 5. maj 2021.

Eksempler på forbedringer kunne være at spare på CO2 ved at bruge træ som byggemateriale i stedet for jernbeton og mursten, som generelt er mere belastende for miljøet.

En anden mulighed kunne være at sortere i byggeaffald og genbruge eller eventuelt reparere byggeelementer i stedet for at erstatte dem med nye. Endnu en mulighed kunne være at fokusere på isolering eller tekniske anlæg, der kan reducere energiforbruget i Brohuset.

- En stor sidegevinst ved denne analyse er, at vi som kommune opnår en generel viden om bæredygtighed, som vi kan bruge i vores fremtidige byggeprojekter. Større bæredygtighed behøver ikke at være dyrere, men den kræver, at man nogle gange bryder med traditionel tænkning. Og det får vi mulighed for nu, siger Inge Sørensen fra Center for Ejendomme.

Ombygningen af Brohuset forventes at være afsluttet i 2023, men allerede nu er hjemme- og hjemmesygeplejen, Ishøj Uddannelse og Job og kommunens Ejendomsservice flyttet ind, mens en lægeklinik også er på plads. Derudover bliver der i øjeblikket gjort plads til flere sundhedstilbud – blandt andet en kiropraktor, en fodklinik og en eventuel øjenlægeklinik. Også en række foreninger og frivillige netværk vil få lokaler fra 2021.

Renoveringen er delt op i 4 etaper. Realdania har givet støtte til etape 2, som består af nedrivning af en del af Brohuset og byggeriet af et område til genoptræning og rehabilitering af borgere.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning