Coronakrisen har ikke holdt danskerne tilbage fra at gå på boligjagt. Tværtimod. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark. Samtidig er der én type bolig, som rigtig mange danskere har fået interesse for.

I årets første 9 måneder har danskerne indhentet 65.652 lånetilbud til boligkøb, hvilket er 5 procent mere end i den samme periode sidste år. Alene i september blev der indhentet 8.214 lånetilbud til køb af bolig, som er en stigning sammenlignet med sidste måned. Det viser nye tal fra Finans Danmark.

- Coronakrisen har tydeligvis ikke rykket ved danskernes boligdrømme. En del af forklaringen er, at de danske boligejere generelt er godt rustede til økonomisk modvind. Og spørger man boligejerne selv, så er det kun få, der er blevet påvirkede af corona, siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 21. januar 2021.

I en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har foretaget for Finans Danmark i september 2020, svarer 86 procent af boligejerne, at de ikke er blevet påvirkede af coronakrisen.

Alt er dog ikke helt ved det gamle. Kigger vi nærmere på de boliger, danskerne faktisk har købt, ser vi tydeligt en ny tendens i år. Danskerne har sat ny rekord med antallet af købte sommerhuse i første halvår 2020. Det er 62 procent flere end samme periode sidste år. Samtidig har de også købt lidt flere huse og lejligheder.

- Der er rigtig godt gang i boligmarkedet. Danskerne har i første halvår både købt lidt flere huse og lejligheder end i samme periode sidste år, og de har ovenikøbet købt rekordmange sommerhuse. Den øgede efterspørgsel på sommerhuse er højst sandsynligt en af grundene til, at danskerne har indhentet så mange lånetilbud til boligkøb, siger Peter Jayaswal.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ny udbudslov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Fremtidens betonbyggeri

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter