Indeklimaet på en stor del af landets skoler halter bagefter. Nu kan virksomheder med innovative og omkostningseffektive løsninger til bedre indeklima søge støtte til afprøvning af nye løsninger hos Realdania.

Forskning fra DTU tyder på, at ringe luftkvalitet har en stor negativ indflydelse på børns indlæring, sundhed og præstation. Men størstedelen af de danske skoler har ikke mekaniske ventilationsanlæg i undervisningslokalerne, fordi de er bygget, før der kom indeklimakrav om blandt andet luftskifte.

Samtidig kan det have store konsekvenser i forhold til både byggeteknik, økonomi og arkitektur, når man eftermonterer de nuværende ventilationsløsninger i de eksisterende skolebygninger.

Som led i en større kampagne for bedre indeklima på skolerne, inviterer foreningen Realdania derfor virksomheder til at søge støtte til afprøvning af nye innovative og omkostningseffektive løsninger, der kan forbedre luftkvaliteten på landets skoler. Virksomhederne kan søge om støtte på op til 1,5 milliioner kr. per løsning, og der vil blive ydet økonomisk støtte til 3-5 løsninger.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis virksomhederne ansøger sammen med en eller flere kommuner og skoler, som ønsker at afprøve løsningen.

NB! Akustik og lyd - løsninger i nybyg og ejendomme. Konferencen afholdes d. 22. maj 2019.

- Vi håber, med dette projekt at finde frem til de nye innovative løsninger på problemet med dårligt indeklima i skolerne. De idéer, vi leder efter, er dem, som er køreklar eller næsten køreklar, men endnu ikke afprøvet i skolernes hverdag. Så hvis der sidder en virksomhed med en næsten færdig løsning, som bare mangler det sidste skub for at komme ud og blive testet i den virkelige verden, er her en oplagt mulighed, siger Stig Hessellund, projektleder i Realdania.

Løsningerne kan eksempelvis være mekanisk eller manuel ventilation, teknologi, der kan kobles til automatisering, eller løsninger, der letter driften og/eller synliggør indeklimaet for brugeren. Det kan også være et innovativt samarbejde mellem virksomheder, hvor for eksempel komponenter og systemer kombineres på nye måder, eller nye forretningsmodeller, der kan reducere kommunernes økonomiske barrierer for at forbedre luftkvaliteten. For at opnå støtte skal løsningen være teknisk færdigudviklet, men endnu ikke afprøvet i skoler. Der gives dermed ikke støtte til teknologi- eller produktudvikling. 

Luftkvalitet med merværdi
Et godt indeklima består af mange komponenter. For at være kvalificeret til støtte skal løsningen som minimum forbedre den målbare luftkvalitet, som for eksempel temperatur, fugt- og CO2-niveau, men også meget gerne det mærkbare og oplevede indeklima.

Det betyder, at løsningen også kan vurderes ud fra den værdi, den kan give i forhold til at forbedre faktorer som lys, lyd og lugt, som også spiller ind på det oplevede indeklima.

- Vi forventer, at indsatsen i sidste ende kan resultere i en udvidelse af markedet for ventilation med innovative, omkostningseffektive løsninger. Formålet er, at andre virksomheder og kommuner kan bruge de afprøvede løsninger i deres fremadrettede arbejde med at løse udfordringerne med skolernes indeklima, siger Stig Hessellund, projektleder i Realdania.
 


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i Jylland

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den nye Planlov KURSUS