Når HusCompagniet den 31. oktober 2015 åbner den nye udstillingsby i Ringsted, lancerer man også en ny hustype i samarbejde med Rockwool. Der er tale om et lavenergihus, der lever op til 2020-reglerne. 

HusCompagniets udstillingsby består af 4 nye huse, der repræsenterer forskellige stilarter og arkitekturer fra den traditionelle vinkelvilla til det helt moderne hus i minimalistisk design og med ensidig taghældning.

Et af husene er tilpasset Bygningsklasse 2020 i Bygningsreglementet. Frem til 2020 er der tale om et frivilligt regelsæt, der giver bygherren mulighed for at opføre et hus med 50 procent lavere energiforbrug end dagens standard hus. Fra 2020 bliver reglerne dog et lovkrav for alle nye huse.

NB! Bygningsreglementets nye krav fra 2016. Seminaret afholdes d. 17. november 2015.

Huset har 400 millimeter isolering i ydervægge og gulve samt 500 millimeter isolering på loftet. Endvidere skal mindst 50 procent af vinduerne være sydvendte, og tagudhænget skal skygge for solen om sommeren, men tillade solen at skinne ind om vinteren. Der er også en række andre krav til indretning og installationer.

- Målet med udstillingsbyen er først og fremmest, at gøre det nemt for husbyggerne at se 4 forskellige huse med 4 forskellige køkkener, 8 forskellige badeværelser og alle de mange materialer, som vi tilbyder vores kunder uden at de skal køre land og rige rundt. Hos os kan de se det hele samlet, siger Martin Ravn-Nielsen, der er direktør i HusCompagniet på Sjælland.

Den nye udstillingsby er et helt nyt koncept, som HusCompagniet har lanceret som de første i Danmark. Hidtil har byggefirmaerne enten haft enkelthuse hver for sig eller fællesudstillinger, hvor firmaerne typisk havde ét hus hver. Det har gjort det meget tidskrævende at køre land og rige rundt, når man ville bygge nyt. I Ringsted er alt samlet på en lille tønde land.

NB! Jylland: Bygningsreglementets nye krav fra 2016. Seminaret afholdes d. 1. marts 2015.

At bygge et nyt hus er en stor beslutning for de fleste og ofte den største investering i ens liv. Hos HusCompagniet lægger man derfor stor vægt på kundetilfredshed, og er af kunderne blevet kåret som ’Årets Husbygger’ 3 år i træk - senest i 2015.

Lørdag den 31. oktober 2015 markerer både åbningsdagen og starten på fire dages åbningsfest. I weekenderne den 31. oktober og 1. november samt 7. og 8. november vil udstillingsbyen være præget af en særlig festlig stemning.

- Alle er velkomne til åbningsfesten, hvor vi byder på lidt ekstra i form af underholdning til børnene samt lidt mad og drikke til alle. Alle vores byggerådgivere vil være til stede og kan fortælle om konceptet og mulighederne, slutter Martin Ravn-Nielsen.

Udstillingsbyens adresser er Kæret 5, 7, 15 og 17, 4100 Ringsted. I de 2 åbningsweekender er udstillingsbyen åben fra klokken 10 til 16, men ellers vil den være åben på søndage fra klokken 13 til 16.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Fremtidens betonbyggeri