Villaen blev sidst handlet til godt 1 million kr. for knap 40 år siden. For lidt under en måned siden ramte den historiske ejendom på 166 kvm igen markedet.

Ifølge Boliga.dk er en historisk villa i Gentofte sat til salg. Villaen, der ligger på en 888 kvm stor grund på Jægersborg Alle 184, er sat til salg hos Danbolig Gentofte.

"Huset har en helt særlig historie, idet frihedskæmperen "Citronen" Jørgen Haagen Schmith skjulte sig på adressen, da han blev fundet og dræbt af Tyskerne i 1944. Ved havelågen står der en mindesten for "Citronen", og der er servitut om, at denne skal være til skue for alle", skriver mægleren om ejendommen.

Ved havelågen finder man ifølge Boliga en mindesten, der giver de forbigående et praj om, hvad der skete på adressen - hvor den sårede modstandsmand havde gemt sig i et af værelserne på flugt fra Gestapo -  for 75 år siden.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 3. marts 2020.

Det 166 kvm store hus, har mange af de originale detaljer fra 40’erne bevaret; både parketgulve, anretterværelse med vitrineskab, marmorvindueskarme, påklædningsrum og stuk, oplyser Danbolig i deres salgsopstilling.

For villaen på Jægersborg Alle - inklusiv den dramatiske historie og 9 værelser - skal du give lige knap 8,5 millioner kr., som er det, udbudsprisen lyder på.

Det er lige over 51.000 kr. per kvm og meget tæt på,  hvad husene i gennemsnit bliver handlet til her i landets absolut dyreste boligområde.

I årets første halvår lagde køberne nemlig rundt regnet omkring 51.700 kr. per kvm i Gentofte Kommune.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS