Med en kvm-pris på 58.918 kr. er Nordhavn fortsat højdespringer, men en anden københavnerbydel er på fremmarch med stigende kvm-priser.

Nordhavn er fortsat det område, hvor køberne skal dybest ned i pengepungen med en kvm-pris på 58.918 kr. Det viser helt nye tal fra Boliga. Lige efter kommer altid populære Hellerup, hvor man lige nu skal betale 55.306 kr. per kvm - tæt efterfulgt af København K med 54.810 kr., Vesterbro med 53.453 kr., og Frederiksberg C med 50.559 kr.

Længe har det været Østerbro, der har ligget i hælene på højdespringer-postdistrikterne, når det handler om at hive de store priser hjem - men der er også en ny spiller på markedet. Med en aktuel kvm-pris på 48.867 kr. og en stigning på over 3.000 kr. siden samme tid sidste år har Sydhavnen nemlig overhalet det gamle brokvarter.

Det er der en god grund til, hvis man spørger Lone Bøegh Henriksen, der er ejendomsmægler og driver en række Home-filialer i hovedstaden.

- I Sydhavnen bliver der bygget rigtig mange nye attraktive ejerlejligheder, som kan noget andet end lejlighederne på for eksempel Østerbro, som ofte er af lidt ældre dato, siger hun til Boliga.

NB! Københavns boligmarked 2019-2029. Konferencen afholdes d. 24. januar 2019.

-  De her lejligheder er store og indrettet på en anden måde. De er helt nyopførte, mere energivenlige og så ligger mange af dem på øer i et kanalområde med udsigt til vandet, uddyber hun.

Nye projektboliger er ifølge Lone Bøegh Henriksen også grunden til, at Nordhavn ligger helt i top og har den dyreste kvm-pris på ejerlejligheder i hele landet.

- Der er stor efterspørgsel på at bo i de nye boliger, og det kan mærkes på områder som Nord- og Sydhavn. Det tror jeg også, at man kommer til at kunne mærke til i de næste 10 til 20 år, siger hun.

- Man vil jo som køber gerne placere sine penge fornuftigt  i noget langtidsholdbart, og som jeg ser det, kommer Nordhavn og Sydhavn -  modsat andre områder København, hvor det godt kan svinge -  til at være ret konsistente, siger Lone Bøegh Henriksen.

Med en forskel på 10.000 kr. i kvm-prisen er der nok lidt flere købere, der kan være med på Sydhavnen. Ellers kan man selvfølgelig også overveje at rykke lidt længere ind i landet og i stedet købe i for eksempel København NV, hvor ejerlejligheder går til 34.370 kr. per kvm.

Se ejerlejligheder til salg i København her.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.