Horsens Kommune har solgt den tidligere Kemiragrund og det sidste af den tidligere Danafeed-grund til Svanen Gruppen, som vil bygge 240 boliger i 4-6 etager på arealet.

Endnu en projektgrund på Nordhavnen i Horsens har nu fundet sin ejer. Svanen Gruppen, som har hjemme i Horsens, har købt den tidligere Kemiragrund og den sidste del af den tidligere Danafeedgrund på Horsens Havn.

Sammen med købet har Svanen Gruppen præsenteret et projekt, som indeholder 165 private og 75 almene boliger. De almene boliger bliver fordelt med 50 ungdoms- og 25 familieboliger, hvoraf de 10 bliver opført som prisbillige boliger. Desuden er der i projektet 125 kvm til at opføre en café og 125 kvm til et fælleshus.

- Hele omdannelsen af Nordhavnen til en ny del af byen er rigtig spændende. Svanen Gruppen hører hjemme i Horsens og har også tradition for at bygge her. Derfor var det naturligt for os at byde på grunden. Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med vores projekt, siger Michael Brixhuus, som sammen med Morten Brixhuus ejer Svanen Gruppen.

Også Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune, glæder sig over underskriften på aftalen.

NB! Horsens: De store projekter. Konferencen afholdes d. 24. marts 2020.

- Hele havnefronten er nu solgt, og vi har dermed nået en vigtig milepæl i udviklingen af havnen. Svanen Gruppens projekt indeholder en rigtig god blanding af boligtyper, og det er dejligt, at vi også får både ungdomsboliger og prisbillige boliger på Nordhavnen, siger Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune.

Udsigt til vandet
Svanen Gruppen har i sit projekt arbejdet meget på at skabe et flot samspil med de øvrige byggerier, havnepromenaden og havnebassinet.

- Vi bygger forskellige typer boliger for at skabe diversitet i ejendommene, og der bliver et mix af både små og store boliger - også ud til vandet. Alle lejligheder i de to bygninger ved havnefronten vil få udsigt til vandet, forklarer Morten Brixhuus.

Arealet, som Svanen Gruppen har købt, er på 13.200 kvm, og projektet, der opføres, vil udgøre 18.500 kvm med tillæg af parkeringskælder. De planlagte ungdomsboliger er på 40-50 kvm, mens familieboligerne varierer i størrelse fra 50-102 kvm. Byggeriet er planlagt til at blive opført i 3 bygninger hovedsageligt i 4 og punktvis i 6 etager.

- Projektet, som Svanen Gruppen har præsenteret, opfylder i alle væsentlige dele rammelokalplanen for Nordhavnen. Handlen er betinget af, at der kan laves en lokalplan, og det arbejde skal nu i gang, siger Peter Sørensen.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032