Byrådet i Aalborg har godkendt et lokalplanforslag og et kommuneplantillæg, der skal bane vejen for byggeriet af 24 rækkehuse på Byengen i Hasseris. En række indsigelser har dog ført til ændringer i lokalplanen.

Byrådet i Aalborg gav den 22. maj 2017 grønt lys til byggeriet af 24 rækkehuse på et 9.000 kvm stort areal på Bygaden 44-50 i Gl. Hasseris. Lokalplanen blev vedtaget med flere ændringer, som rådmand for By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen, betegnede som "væsentlige". Ændringerne skyldes en række indsigelser.

- Det er en af grundene til, at vi har fjernet de flade tage og lagt saddeltage ind med det, der hedder trempel, sagde rådmanden.

- Det er egentligt en forhøjelse af stueetagen, som gør, at man kan bruge 1. salen mere hensigtsmæssigt. Så man får 2 etager, men man får saddeltage på bebyggelsen derude. Det samme gælder materialevalg - de skal indpasses de materialer, som man genfinder i bygaden, tilføjede han.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre 24 boliger på 100 kvm i 2 etager og i en maksimal højde på 8,5 meter. Området er placeret i den sydlige ende af Gammel Hasseris og er med til at danne overgangen mellem den gamle landsbystruktur i Gammel Hasseris og de nye boligområder i Hasseris og Sofiendal Enge, hvor der er 1.200 boliger på vej.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den nye Planlov KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland