På blot 1,5 måned har Godsbanens nye lejeboliger fundet sine beboere. Kun 9 af de i alt 77 lejligheder er ledige. Undervejs er lejlighederne blevet rettet til for at matche efterspørgslen.

PKA og A. Enggaard står bag boligerne, der er 1. etape i et projekt på i alt 247 lejeboliger, fordelt på 3 lejlighedskomplekser og et hotel. De første 77 lejligheder står klar til indflytning den 1. marts 2019, og de fleste er altså revet væk på blot 1,5 måned.

- Når udlejningen sker i dette tempo, så skyldes det, at man har formået at ramme lejernes efterspørgsel helt rigtigt med projektet. Der er et godt samspil mellem et attraktivt byggeri, en yderst eftertragtet beliggenhed samt den rette prissætning, siger Maivi Heerup, udlejningschef i Deas, der står for udlejning og administration af boligerne.

Boliger der matcher markedet
I den nye bydel midt i Aalborg skyder både uddannelsesinstitutioner, dagligvarebutikker og lejligheder op, og de nye lejere til Godsbanen befinder sig fortrinsvist i den yngre målgruppe.

- Vi er naturligvis meget tilfredse med efterspørgslen, der bekræfter, at vi matcher markedets ønsker og har formået at skabe en række boliger med værdi for vores medlemmer og kommende lejere, siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA.

NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Konferencen afholdes d. 26. september 2019.

Boligerne er indrettet med 3 eller 4 værelser, og det viste sig hurtigt i udlejningsprocessen, at der var stor interesse for lejlighederne med 3 værelser. Det reagerede PKA og A. Enggaard hurtigt på ved at konvertere en række kommende 4 værelses-lejligheder til 3-værelses.

Aalborg: Centrum for byudvikling
Aalborg markerer sig i disse år som et centrum for byudvikling med alt, hvad det indebærer af nybyggeri og spirende bymiljøer. Fire områder er især under udvikling, det drejer sig om Nørre Sundby, Østre Havn, Godsbanen og Eternitten.

- Der er helt klart konkurrence på udlejningsmarkedet i Aalborg i øjeblikket. Potentielle lejere har et flot udbud af nyopførte lejeboliger i høj kvalitet og god beliggenhed at vælge imellem. Det stiller krav til en effektiv markedsføringsindsats og et dedikeret udlejningsteam, siger Maivi Heerup.

Med PKA og A. Enggaards projekt vil det nye bymiljø ved Godsbanen være fuldt udbygget. Det sker i løbet af 2021-2022.

Læs mere på www.godsbanenaalborg.dk.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter