Mindre fynske og jyske kommuner løber med sejren, når det handler om at skabe de bedste rammer for brugere af de danske ejendomme. Det viser en undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed lavet af Ejendomsforeningen Danmark. I år er det Assens, der løber med sejren som landets mest ejendomsvenlige kommune, tæt fulgt af Billund på 2. pladsen og Lemvig på 3. pladsen.

De mindre kommuners topplaceringer hænger ifølge Ejendomsforeningen Danmark sammen med, at kommunerne langt fra de store byer er mere bevidste om, at gode rammebetingelser og service er vigtigt, hvis det lokale erhvervsliv og ejendomsmarked skal trives. Undersøgelsen viser for eksempel, at der alene på sagsbehandlingstiden er 400 millioner kr. at hente i årlige besparelser, hvis bare alle kom ned på 21 dage, hvor den 10. hurtigste kommune i dag ligger.

Generelt får de største kommuner en lav placering i undersøgelsen, hvor Aarhus Kommune indtager en 95. plads, København lander på 89. pladsen, efterfulgt af Odense på 63. pladsen og Aalborg på 60. pladsen.

- Kommunerne omkring de større byer har en geografisk fordel, som let kan blive en sovepude, når det kommer til at tiltrække virksomheder, arbejdspladser og nye borgere. I vores undersøgelse kan man se, at især de mindre byer har forstået, at færre gebyrer, hurtigere sagsbehandling og lavere ejendomsskatter er med til at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst, siger Jannick Nytoft, administrerende direktør i Ejendomsforeningen Danmark.

Ejendomsforeningen Danmarks undersøgelse viser, at det overordnet går bedre for ejendomsvenligheden set i forhold til sidste år. 11 kommuner har valgt at sætte dækningsafgiften ned, 3 kommuner har sænket grundskylden, og 2 kommuner har fjernet byggesagsgebyret. Ejendomsforbrydelser, som indbrud, hærværk og brandstiftelse, er faldet med 5 procent på landsplan. Modsat har 40 kommuner valgt at sætte byggesagsgebyret op, og byggesagsbehandlingstiden er steget med 3 dage i gennemsnit.

NB! Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Kurset afholdes d. 21. marts 2019.

Assens Kommune tager førertrøjen
I år placerer Assens Kommune sig på førstepladsen i undersøgelsen. Hovedårsagerne er, at kommunen har reduceret sagsbehandlingstiden på byggesager, ikke opkræver byggesagsgebyr, har en lav grundskyld og ikke opkræver dækningsafgift. Samtidig oplever Assens Kommune et fald i ejendomsforbrydelser.

Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune, glæder sig over, at kommunen blandt andet har reduceret sagsbehandlingstiden fra 19 til 13 dage.

- Vores tilgang til at betjene vores borgere, virksomheder og ejendomsejere er, at det skal være nemt og ligetil. Her lægger vi blandt andet vægt på at have en kort sagsbehandlingstid for byggesager, ligesom vi ikke har timesagsgebyr for erhvervsbyggeri, siger Søren Steen Andersen og fortsætter:

- Når en virksomhed ringer til Erhvervskontakten, der er vores virksomheders ene indgang til kommunen, er det den samme medarbejder, der følger hele sagen til dørs. Én kontaktperson sørger for at indhente relevant viden fra kommunens øvrige afdelinger. På den måde sikrer vi, at virksomhederne får en hurtig og smidig sagsbehandling og sparring på deres konkrete byggeprojekt, siger Søren Steen Andersen.

Lemvig fjerner regulering
Billund Kommune kommer ind på en 2. plads, mens Lemvig Kommune får en 3. plads i undersøgelsen. Sidste år lå kommunen på en 49. plads. Årsagen til det store spring er, at Lemvig har valgt at gå væk fra boligreguleringsloven. Ved siden af lejeloven kan kommunerne selv til- og fravælge boligreguleringsloven, som er kendetegnet ved meget komplicerede regler samt, at huslejen fastsættes uden sammenhæng med lejeboligens værdi.

- I Lemvig Kommune har vi truffet en politisk beslutning om, at der ikke er noget formål med at opretholde lejereguleringen. Boligmarkedet i vores område er ikke presset, og der vil være et naturligt niveau for, hvad en lejebolig koster. Vi mener ikke, at reguleringen gør den store forskel i det spil, men vi vil evaluere på udviklingen om et par år, siger Erik Flyvholm, der er borgmester i Lemvig Kommune.

Kommunerne vurderes ud fra følgende parametre


Top 10

1. Assens
2. Billund
3. Lemvig
4. Thisted
5. Struer
6. Skive
7. Stevns
8. Hedensted
9. Vejen
10. Haderslev

Bund 10

89. København
90. Allerød
91. Albertslund
92. Ishøj
93. Rudersdal
94. Halsnæs
95. Aarhus
96. Herlev
97. Dragør
98. Holbæk


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND