Bodebjerg Charcuteri og Slagter Lund har dannet det nye selskab Bodebjerg Charcuteri. De har investeret i nye produktionsfaciliteter i Marslev ved Langeskov på Fyn. Colliers International har stået for udlejningen af ejendommen med et samlet etageareal på 4.427 kvm. Bodebjerg Charcuteri har lejet de 1.100 kvm.

Hvis der er noget, der vokser i Danmark lige nu er det salget af økologiske fødevarer og efterspørgslen på logistik og lagerejendomme. Begge dele har haft betydning for denne sag. Bodebjerg Charcuteri er kendt for sin produktion af økologiske pølser og bacon. Salget af økologiske fødevarer er stigende og det har den fynske producent mærket.

- Vi stod i en situation, hvor vi ikke kunne følge med efterspørgslen i de eksisterende lokaler, så vi havde brug for noget kapital for at kunne flytte til større lokaler og udvide produktionen, forklarer Morten Klit fra Bodebjerg Charcuteri.

- Vi startede med at kigge i området tæt på vores gårdbutik, men vi kunne ikke finde noget egnet, så vi begyndte at søge bredere. Marslev har en perfekt placering ved motorvejen og på den rigtige side af Odense i forhold til vores kunder, der primært er i København, uddyber han.

Selskabet er i gang med en større ombygning af lokalerne og har foretaget en investering på 5 millioner kr. til nye, funktionelle produktions- og lagerfaciliteter. Ejendommen ejes af Marslev Ejendomsselskab.

- Vi oplevede en stor imødekommenhed fra udlejers side, der gav os fuld opbakning til de omfattende ombygninger, vi er i gang med, siger Morten Klit.

De nye faciliteter forventes at stå klar den 1. juli 2017, og det forventes, at der på sigt vil blive skabt 10–15 nye arbejdspladser. Produktionen vil i første omgang omfatte 2 brands: Bodebjerg Charcuteri og Slagter Lund Økologi.

Frans Barkler, erhvervsmægler hos Colliers har formidlet lejemålet på vegne af Marslev Ejendomsselskab.

- Fyn er et kulinarisk centrum og det afføder et behov for køle- lagerfaciliteter, gerne i nærheden af motorvejen. Vi har mange kunder, der har brug for logistikejendomme med meget plads og beliggenhed nær motorvejen, siger Frans Barkler.

- Vi får flere henvendelser på lokaler på 2.500 kvm plus, så ejendommen på Vinkelvej var en god sag for os, foruden en god størrelse, indeholder den både produktions- og lagerfaciliteter med mulighed for etablering af kølelager, uddyber han.

Colliers er i dialog med lejere til de sidste kvm. men kan endnu ikke afsløre, hvem lejerne bliver.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS