Efter en 2 år lang klageproces har Københavns Byret nu afgjort, at myndighederne har handlet efter alle gældende regler og at projektets tilladelser er fuldt ud gyldige.

Københavns Byret afsagde den 7. december 2023 kendelse/dom i den retssag, som foreningen Amager Fælleds Venner har anlagt mod de 2 myndigheder Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, efter at nævnene stadfæstede Fælledbys tilladelser tilbage i 2021.

Ifølge projektselskabet Fælledby P/S, som ejes ligeligt af PensionDanmark og By & Havn, afviste retten alle påstande om, at de 2 nævn skulle have handlet ulovligt i deres behandling af klagesagerne. Nævnene er derfor frikendt på alle punkter. Retten afviser både påstanden om, at nævnenes afgørelser skulle være ugyldige, og påstanden om, at sagen skulle forelægges en EU-domstol.

- Vi er selvsagt enormt glade og lettede over, at domstolene endnu engang har fastslået, at alt er foregået helt efter bogen i vores projekt. Det er nu 2 år siden, at sagen blev gennemlyst af 2 uafhængige nævn med mange eksperter, som dengang stadfæstede vores tilladelser. Vi har hele tiden haft fuld tillid til myndighederne, både klagenævnene, kommunen og Miljøstyrelsen, siger Erling Thygesen, administrerende direktør i Fælledby P/S.

Projektselskabet bag Fælledby var ikke selv sagsøgt i denne sag, men deltog som såkaldt hovedintervenient til støtte for de 2 klagenævn i fremstillingen af sagen. Det vil sige, at Fælledby sammen med selskabets advokat har fremlagt den enorme mængde dokumentation, som vedrører alle selskabets aktiviteter, et utal af myndighedstilsyn og en række faglige rapporter.

Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter. Kurset afholdes den 28. maj 2024.

- Afgørelsen er en sejr for Fælledby og for Københavns byudvikling som helhed, men den kommer med en pris. De mange forsinkelser har betydet øgede omkostninger til både mandskab, materiel og advokater, som i sidste ende bæres af skatteborgerne og pensionsopsparerne, tilføjer Erling Thygesen.

Fælledby har siden klagesagens begyndelse i juni 2021 haft 2 stilstandsperioder, som samlet har forsinket projektet i over 1,5 år, senest fra december til maj 2023. I maj genoptog Fælledby anlægsarbejdet, efter at Østre Landsret omstødte et midlertidigt byggeforbud og fjernede den såkaldt opsættende virkning, som var en midlertidig standsning af de fysiske aktiviteter på Fælledbys område.

Opførelsen af Fælledby er vedtaget af et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation, og myndighederne har siden udstedt en række tilladelser til grundmodning og opførelse af bydelens 2 første boligejendomme med i alt 200 lejligheder.

Bydelen vil som helhed huse 2.000 boliger, hvoraf 25 procent blive almene. Bydelen får desuden 2 børneinstitutioner, en offentligt skole, et plejecenter og lokale butikker. I alt er der tale om 219.000 kvm byggeri. Fælledby vil forventligt stå færdig i 2032 og de første indflytninger sker i 2025.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS