I København og Aalborg er der flest nybyggede ejerlejligheder at vælge i mellem. Men der er stor forskel på prisniveauet i de 2 byer.

Kigger man på de ejerlejligheder, der er bygget indenfor de seneste 3 år, er der flest til salg i København og Aalborg kommuner, hvor der nu er henholdsvis 412 og 96 at vælge imellem. I København er det lidt mere end hver 4. ejerlejlighed til salg, mens det i Aalborg er knap hver 4. Til sammenligning er der i Aarhus kommune 64 og i Odense kommune 22 nybyggede ejerlejligheder at vælge imellem. Det svarer til henholdsvis 16 og 13 procent af de udbudte ejerlejligheder.

- Vi har i 2020 generelt set et faldende antal boliger til salg, og det har også betydet, at der er færre nybyggede ejerlejligheder at vælge i mellem. Lige nu er der flest af dem til salg i København og Aalborg. Men når man sammenligner med de foregående 5 år, støder man i København og Aarhus oftere på en nybygget ejerlejlighed blandt de ejerlejligheder, der er til salg, mens det modsatte gør sig gældende i Aalborg og Odense, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 21. januar 2021.

Størstedelen af lejlighederne vil typisk være centreret omkring de store byområder. Selvom København har det klart største udbud af nybyggede ejerlejligheder, er der også i København markant flere indbyggere, end i de andre byområder. Sammenligner man i stedet antallet af nybyggede ejerlejligheder til salg per person i byområderne, er der flest i Aalborg. Tager man højde for indbyggertallet i byområderne, har Aalborg nemlig 6,8 nybyggede ejerlejligheder til salg per 10.000 indbyggere, mens der i er København, Aarhus og Odense er henholdsvis 6,5, 2,3 og 1,2.

- Der er stor forskel på, hvilken stil købere er på udkig efter, når de overvejer at flytte i ny bolig i en af de store byer. Nogle ser en charme i noget ældre, der måske har en historie tilknyttet, mens andre forelsker sig i det nye og topmoderne. Hvis man er mest til det sidste, er udvalget størst i København og Aalborg, hvor der også er færrest om buddet, siger Ane Arnth Jensen.

Næsten dobbelt så dyrt i København
Der er dog stor forskel på, hvor meget familier i København og Aalborg skal have op af lommen, hvis de ønsker en ny og moderne lejlighed. I København står en gennemsnitlig nybygget ejerlejlighed på 90 kvm til salg til 5,2 millioner kr., mens man i Aalborg kan slippe med 2,9 millioner kr.

AALBORG: De store projekter. Konferencen afholdes den 26. maj 2020.

- Der er stor forskel på prisniveauet i København og Aalborg, og det skyldes blandt andet, at indbyggertallet i byområdet København stiger hurtigere, end det gør i Aalborg. Det medfører øget efterspørgsel, og det presser priserne op. I København er indbyggertallet steget med cirka 20 procent siden 2010, mens indbyggertallet i Aalborg er steget med cirka 14 procent. Desuden ligger indkomsterne i København kommune cirka 9 procent højere end i Aalborg kommune, hvilket også er en del af forklaringen, siger Ane Arnth Jensen.

Der er i dag henholdsvis cirka 32, 43, 17 og 40 procent færre udbudte nybyggede ejerlejligheder i København, Odense, Aarhus og Aalborg, når der sammenlignes med det gennemsnitlige antal til salg i samme måned de 5 foregående år.

Sammenlignet med gennemsnittet for samme måned de 5 foregående år er andelen af nybyggede ejerlejligheder til salg steget med 23 procent i Aarhus, steget med 2 procent i København, faldet med 38 procent i Aalborg og faldet med 39 procent i Odense.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den nye Planlov KURSUS