Hillerød Kommune genudbyder byggeriet af en daginstitution på Roskildevej 16 i Hillerød. ERIK arkitekter har tegnet et hovedprojekt, skulle bygges af konkursramte B. Nygaard Sørensen.

B. Nygaard Sørensen vandt i begyndelsen af 2020 hovedentreprisen på byggeriet af en ny daginstitution på en 10.000 kvm stor grund på Roskildevej 16 i Hillerød med en entreprisesum på 42,5 millioner kr. Siden gik totalentreprenøren konkurs, og nu meddeler Hillerød Kommune, at byggeriet vil blive genudbudt i hovedentreprise i midten af august 2020.

Projektet er tegnet af ERIK Arkitekter i samarbejde med Opland og Øllgaard Rådgivende Ingeniører. Byggeriet opføres i 1 etage med et samlet bygningsareal på 1.733 kvm samt 147 kvm skure, fremgår det af en forhåndsmeddelelse fra Hillerød Kommune.

Den nye daginstitution etableres med 3 familiegrupper, svarende til 50 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn, med en planløsning og indretning, der understøtter kommunens science-didaktiske, pædagogiske principper.

Bygningerne er udformet med forbillede i den 4-længede bondegård, med daginstitutionen som hovedhuset i 3 længer og skurene som den fjerde længe/ staldene, og skal opføres i krydslamineret tømmerelementbyggeri med overflader, der er indbydende og robuste, og egnet til brug i en daginstitution.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den nye Planlov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS