God planlægning og ledelse i renoveringsprojekter kan spare samfundet for 3,3 milliarder kr. om året. Det fortæller en ny forskningsrapport fra innnovationsfondsprojektet Revalue fra Aarhus Universitet. 

Enemærke & Petersen samarbejder med Revalue om forskningen for at mindske spildtiden på vores byggepladser og dermed reducere den samlede byggetid på projekterne.

- Det er vigtigt, at vi i byggeriet tør være nysgerrige på, hvordan vi kan afkorte byggetiden på vores store renoveringsprojekter for det offentlige. Vi renoverer jo for skatteborgernes penge og derfor skal vi hele tiden arbejde for, at de får mest mulig renovering for deres investering. Og samtidig skal vi som entreprenør være en attraktiv samarbejdspartner, siger Enemærke & Petersens forretningsudviklingsdirektør Peder Johansen om baggrunden for, at entreprenørvirksomheden samarbejder med innnovationsfondsprojektet Revalue og konsulenter fra 4improve om at forbedre produktiviteten på byggepladserne.

- Som jeg ser det, konkluderer forskningen basalt set, at vi skal give vores håndværkere de optimale rammer til at udføre deres gode arbejde, fortæller Peder Johansen om den nye rapport fra Revalue.

Rapporten tager sit udgangspunkt i undersøgelser foretaget blandt andet på Enemærke & Petersens byggepladser. Rapporten konkluderer, at god planlægning og ledelse af byggepladsens arbejde er afgørende for at opnå høj produktivitet og få projekterne færdige til tiden.

NB! Tid, ekstraarbejde og forsinkelser - styring og konsekvenser. Kurset afholdes d. 22. januar 2019.

Lean-værktøjer og strategiske partnerskaber er vejen frem
Revalue-rapporten peger også på, at lean-værktøjer og nye samarbejdsmodeller som det strategiske partnerskab Trust er vejen frem mod en mere produktiv byggebranche. Konklusioner som Peder Johansen byder velkommen.

- I Enemærke & Petersen har vi arbejdet med lean og optimering af arbejdet på byggepladsen i over 15 år og heldigvis kan vi se på tallene, at vi har en højere produktivitet end branchegennemsnittet, men vi skal fortsat arbejde mod at blive endnu bedre, siger han.

- Undervejs i vores produktivitetsprojekt sparede vi først 1 million kr. på vores byggefabrik i Glostrup, så overførte vi projektet til byggepladserne og vi kan allerede se, at vi opnår kortere byggetider og store besparelser – det er erfaringer, vi gerne vil dele, fortæller Peder Johansen.

Han henviser til, at Enemærke & Petersen netop har udgivet en video som fortæller om et udvalg af værktøjer virksomheden bruger på pladserne for at sikre produktiviteten i hverdagen.

- Den 15. januar byder vi også – i samarbejde med Revalue og Lean Construction Danmark – branchen indenfor til en konference om IPD-modellen, som er den amerikanske byggebranches version af strategiske partnerskaber. Her flyver vi to af USA’s dygtigste IPD-praktikere ind fra San Francisco for at finde ud af om IPD-modellen kan give værdi i Danmark, Slutter Peder Johansen.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS